fredag den 30. marts 2012

Fy for en dobbeltmoral

Taget i betragning af, hvad sidste indlæg handlede om, så er det nok en smule dobbeltmoralsk at vise disse meget syndige kager. Men jeg synes det er så hyggeligt at lave, og når der nu kommer gæster i aften, så synes jeg alligevel det var en anledning til at bage. Kirsebærcupcakes med lyserød citronfrosting. Og de er så tøset som de kan være, vi er jo også i overtal herhjemme, to tøser og en kastreret hanhund ;-) Og så passer de da nærmest lidt til min nye t-shirt, som jeg er blevet ret glad for.
Go' fredag til alle!


onsdag den 28. marts 2012

Lidt om sunde søde sager

Jeg har fundet denne fine kogebog på tilbud. Det er simpelthen genialt med en helt bog med inspiration til lækkerier og søde sager uden gluten og sukker (og vist også mælk). Igen jeg er ikke hellig på nogen måde, men når man nu af en grund gerne skal holde lidt igen med nogen ting, så er den altså fin. Glæder mig til at prøve den af. Og mums så har min søster givet mig en god opskrift på knækbrød, der er blevet testet - og godkendt. Lækkert!


Forresten så kom strikkepindene lidt i gang i går aftes, så det lykkedes mig da at gribe lidt af det kreative. Om lidt tager kæresten og jeg på sygehuset, til mit forhåbentlige sidste besøg indtil efteråret. Jeg håber.

tirsdag den 27. marts 2012

Hvor sidder startknappen?

Det er ikke fordi der ikke er projekter nok, så hvorfor er det lige det er så svært at gå i gang. Kender I det, at man nogle dage bare slet ikke kan gribe det kreative? 

mandag den 26. marts 2012

weekend væk

I weekenden tog vi på tur for at besøge min søster og niece. Det var så utrolig tiltrængt at komme lidt væk. Og weekenden bød på lidt af hvert...
Lækker aftensmad.

Zoo-besøg - og ja en af isbjørnene gav et lille show (her med bagdelen i vejret)

Og Alberte råhyggede med kusinen (og pølser og små påskeæg, som jo høre til;-)

Og hov så er jeg jo kommet over 100 læsere, velkommen til alle :-) Det må da næsten fejres med en give away, mangler lige at finde på det helt rigtige...

torsdag den 22. marts 2012

Kan I mærke det?






Foråret, det giver mig fornyet energi. Sikke en skøn skøn dag. Tror også snart havemøblerne skal findes frem og have fornyet energi, så jeg kan hyggesysle lidt på terrassen.
Go' dag til alle!

mandag den 19. marts 2012

Hjælp til en Liberty novice?

Okay jeg er jo ny i at sy, og der bliver ikke syet så meget lige nu. Mit stoflager er meget lille i forhold til mange andres, men nu har jeg altså gennem den sidste tid kigget langt efter alt det fine Liberty stof, der bliver syet i. Neeej hvor er det dog flot... Men også dyrt kan jeg se, når jeg kigger efter det på diverse netbutikker. Så mit spørgsmål er, hvordan pokker har i alle fået opbygget et lager af det fine Liberty? Hvor køber I det henne? 
Billedet er lånt på Liberty Londons egen hjemmeside. Hvor er det bare smukt :-) 

søndag den 18. marts 2012

Hyggestunder

I denne uge har der været plads til et par hyggestunder med Alberte, bare mig og hende. Dem har der ellers ikke været mange af den sidste måned, pga. alt det der er sket, så jeg nyder det så meget. Og det er også bare med at nyde det, for det er ikke så længe hun kan holde koncentrationen endnu. Vi (jeg) har lavet en lille fugleranke i forårsfarver til hendes vindue på værelset. Og så fik hun lavet påskeæg, der skal fyldes med lidt lækkert, til små værtindegaver i påsken. 




fredag den 16. marts 2012

Det er farligt....

... At have en mor der har en butik...

Grib Garnet - Strikke (og hækle) festival

Måske I har læst om det på andre blogs, f.eks. her, men jeg vil også lige nævne det. D. 14. - 17. juni er der Strikkefestival i Silkeborg, hvor der bl.a. er masse af (og her mener jeg virkelig mange) workshops i hækling og strik. Min mor har workshops i tunesisk hækling, fletstrikning og vendestrik. Der er virkelig mange dygtige undervisere, herinde kender de fleste vel Karen Klarbæk og Stine Hoelgaard Johansen, for bare lige at nævne et par stykker. Så der skulle være rig mulighed for at finde en workshop i noget nyt man gerne vil lære, også for begyndere.
Samtidig vil en masse garnbutikker være repræsenteret med stande, hvor man kan købe en masse lækkert til kommende projekter.
Se mere her.



onsdag den 14. marts 2012

Hagesmæk

Jeg tænker i små projekter for tiden, der kan tømme lidt ud i garnlageret, derfor har jeg lavet en hagesmæk. Da jeg gik i gang vidste jeg ikke lige, hvordan den skulle se ud eller hvem den skulle være til. Jeg prøvede mig frem, og resultatet blev en strikket smæk, med en hæklet bølgekant. Et nemt og hurtigt lille projekt, og ejermanden endte med at blive Alberte, så der kom et par pink perler på.
Og så lige et billede af smækkens ejermand, som elsker flyvemaskiner og helikoptere (eller chopper som hun siger, jo jo hun snakker allerede engelsk ;-). Det kan derfor være svært at få hende til at kigge mod kameraet.


tirsdag den 13. marts 2012

Kage på en ny måde

Ser denne kage ikke okay lækker ud? Det synes jeg. For noget tid siden efterhånden testede jeg en opskrift på en anderledes kage. Jeg fandt opskriften tilfældigt på nettet på et eller andet forum, så jeg vover pelsen og deler opskriften med jer. 

Ingredienser:
400 g. dadler
200 g. mandler
saft og skræl af 1 økologisk appelsin
5 spsk. rapsolie
2 tsk. kanel
1 tsk. vanillesukker
lidt salt og peber
6 æg
evt. bananer og kakao (jeg kom lidt kakao i)

Alle ingredienser pånær æggene kommes i en foodprocessor og røres i 2 min til det har en lind konsistens (evt. blend dadler og appelsinsaft først til en cremet masse). Derefter blandes æggene i - et af gangen mens maskinen kører.
Når det er rørt godt sammen hældes blandingen i et smurt ovnfast fad, og bages i 45 min. ved 160 grader.

Håber der er nogen, som kan få glæde af opskriften. Heldigvis havde jeg lidt tilbage i fryseren, så jeg kunne få et stykke i dag.


mandag den 12. marts 2012

Den grimme kylling

Man tager to pompom'er, lidt hjemmebryggede hæklerier og mig der vist har for meget sofatid, og ud kommer tadaaa - Den grimme kylling. Men passende at den blev "udklækket" her lige inden påske. Min kæreste, af alle, synes dog den er sød, så nu sidder den og glor på ham, når han sidder ved sin Mac.

fredag den 9. marts 2012

Netto æske i nye klæder

Flere har måske set Betines æske makeover, og jeg havde inden da tænkt at min også skulle have noget andet tapet på. Men da jeg så det hun havde beklædt den nederste del med, blev jeg inspireret til at gøre det samme. Elsker det tapet. Så her er mit resultat, og så passer den altså bedre til min smag. Nu har den fået plads på det gamle teaktræs skrivebord i stuen.



torsdag den 8. marts 2012

Blå lopper

Min mor kom for at besøge mig i går, og hun er tilsyneladende klar over at jeg kan komme i loppe-underskud, så hun foreslog, om hun ikke skulle køre mig et smut ned til genbrugen. Og se lige så fine lopper der kom med hjem. En Lotus gryde og en fin Sonja lysestage til almindelige lange lys. Jeg elsker blå, så ikke så sært de ting kom med hjem.





onsdag den 7. marts 2012

En lille pude

Der er efterhånden mange rundt omkring i blogland, som har lavet fine puder formet som skyer. Og da jeg trængte til et nemt projekt til at prøve symaskinen af på igen, så tænkte jeg at en lille pude kunne være fint. Nu har den fået plads i Albertes seng (som iøvrigt er uden tremmer nu - 21 mdr gammel - er det ik tidligt? Men det fungerer altså bedst for hende).


lørdag den 3. marts 2012

En weekend hjemme

De sidste to weekender har jeg været indlagt, så at få lov at være hjemme på sådan en solskins lørdag med kæresten og Alberte, det er skønt. 
Min kæreste sørger for der bliver lidt forårs-fint ude, blomsterne måtte jeg hjælpe lidt med, mens han vaskede vinduerne.

Der er flere der har tænkt på mig med gaver og blomster, Mumi koppen har jeg fået af kæresten.

Alberte har plukket blomster til mig i dag.

Og så klarede jeg at være med ude og handle ind for første gang i lang tid, hvilket resulterede i at jeg købte et par Converse (tilbud i Føtex).

torsdag den 1. marts 2012

Nyt tæppe

Det er ikke mig der har været i gang. Det er en af min mors trofaste butikskunder som på bestilling har hæklet det til mig (det klarede hun lige på en måneds tid). Det måler ca. 155x190 cm (jeg har lidt svært ved at få målt ordentlig i min tilstand), så det er dejlig stort. Tæppet er hæklet i Kauni garn. Heldigt det lige er færdigt nu, hvor jeg er nødt til at tilbringe en del tid på sofaen, så er det jo skønt at have et dejlig tæppe.
Billederne er taget med mobil og med masse af skøn forårssol ind gennem vinduet, men mon ikke I alligevel kan få et billede af, hvor lækkert det er.
Nu glæder jeg mig til min lille familie kommer hjem, i aften står den på sushi hygge, bare fordi...