onsdag den 27. maj 2015

Om lidt er det sommer...







Der er noget helt særligt over at man år efter år kan glædes over de små ting ved årstidernes skiften. Lige nu er det de første rabarber, de første danske jordbær med fløde, de første syrener, den første buket fra grøftekanten. Det er bare helt særligt hvert år. Det er den slags små glæder jeg gerne vil at mine børn skal vokse op med. Syrenerne og deres duft minder mig om min egen barndom, om de store syrenbusker lige uden for døren. 
Jeg strikker for første gang i bomuld, Alberte er en taknemmelig modtager af strik, hun elsker alt hvad jeg laver til hende, og denne gang er det en sommertop/tunika der er på pindene.

Rigtig god dag!.... jeg har ladet mig fortælle at lunt sommervejr er på vej til os i næste uge, det håber vi på :-)

2 kommentarer:

  1. Ja tak til lunt vejr! Hvad laver i af rabarberne? Jeg er altid fristet af dem, men har endnu ikke turde forsøge mig. Skønne billeder :-)
    /tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hold op et sent svar jeg kommer med, det beklager jeg. Jeg laver rabarbercrumble, rabarberkompot (til min yoghurt om morgenen), og så har jeg også nogle gange lavet rabarberiste.

      Slet