Solen strømmer ind af vinduerne for tiden, hvor er det bare skønt.
Vi får fortsat lavet lidt klippeklister indimellem, den anden dag lavede vi mere fastelavnspynt og Alberte har nu fået et fint fastelavnsris i sit vindue, så mangler der bare at komme lidt slik på. Cirkelranken lavede vi også, Alberte valgte farver, jeg udstansede den og syede den sammen. Tranerne er til bordkort til Bertrams barnedåb. Og ja den lille babyfus i solskin er bare lille, buttet og lige til at spise.
Ellers har vi den seneste tid testet fiskeolietabeletter fra Pikasol. Min kæreste var klar på at se om de kunne sikre at man ikke fik sure opstød som lovet, (noget han var meget træt af) og det kunne de, så dem indtager vi nu fast sammen med vitaminpillerne. Der var også små jelly-fisk med til Alberte med fiskeolie, og man må sige de også er godkendt, faktisk så meget at hun første gang spurgte om det var forskud på fredagsgodterne - det er så måske både godt og skidt ;-)
Fiskeolieprodukterne har jeg modtaget til at teste og give min mening om produkterne. Ordene er helt mine egne.
Glimt fra den sidste tid, foråret begynder at snyde sig ind på de fleste. Det er stadig koldt, men solen viser sig noget mere end den gjorde i januar. Det giver ekstra energi, det hjælper også på det at der er flere lyse timer nu. Som altid når vi nærmer os en ny årstid, så nyder jeg det nye der venter forude.
Forårsblomster, grene der springer ud på forskud indenfor, lyse farver - alt sammen noget der fylder vores hjem. I hovedet er det masse af nye projekter der fylder, men en ting af gangen - det er lige med at nå det hele, for der er jo også en lille baby der skal nusses, og han bliver iøvrigt 3 måneder i dag. Tiden flyver!
Så er det blevet onsdag igen, onsdag er tilsyneladende min blogdag, hvor jeg får lavet indlæg. Et enkelt indlæg om ugen er nu ikke meget, men tiden flyver af sted lige for tiden.
Vi er godt i gang med uge 7 og det betyder vinterferie. Normalt har jeg ikke vinterferie når jeg læser og kæresten har heller ikke, så jeg har udnyttet barslen til at give Alberte lidt ekstra hjemmedage. De sidste to dage har den så stået på en masse kreativ hygge, noget vi elsker at gøre sammen. Vi har haft gang i perlepladerne og fundet motiver på pinterest. Vi har lavet lidt pynt at kigge på til Bertram, når han ligger på maven på puslehynden. Og legekøkkenet er blevet opgraderet med lidt pynt, det betyder også at det nu er en restaurant Alberte har, ifølge hende selv, hvor man kan se hvad man kan bestille.
I weekenden var vi på en endagstur til København for at besøge min søster og der havde min niece også lavet perleplader, nemlig disney prinsesserne som var en sød gave til Alberte, der elsker de prinsesser. Jeg kom også i gang med at folde traner efter kyndig vejledning fra min søster, så nu skal der bare foldes en masse.
I går tyvstartede vi på fastelavnspynten, og fik lavet nogle fine katte til at hænge på fastelavnsriset. Jeg blev inspireret på instagram hos hende her og fandt hurtigt denne diy på pinterest. Så nu er kattene klar og nogle af dem har allerede fået en plads på nogle forårsgrene i stuen.
Det øverste billede er et sneak peak på det strikkeprojekt jeg har på pindene lige pt.
Den anden dag fik jeg en strikket elefanthue til Bertram færdig. Opskriften er fra Drops hvor jeg har tilføjet en rib rundt i kanten efter at have set det hos Nina, dog ikke på helt samme måde. Huen er virkelig nem og hurtig at strikke, og jeg kunne godt finde på at strikke den igen en anden gang. Jeg har strikket den i Arwetta fra Filcolana, jeg har nemlig en lille gylper, så det er nemt at kunne smide den i vaskemaskinen. Og så havde jeg også en rest liggende fra de strikkede smækbukser.
God onsdag - nu begynder solen endelig at kigge frem igen en gang imellem, det giver jo næsten forårsfornemmelser :-)
Man må sige vinteren er kommet med sne og kulde. Men ærlig talt så synes jeg det er lidt hyggeligt, det lysner op og for børnenes skyld er det dejligt med lidt sne. I mandags gav det også anledning til en sne-fridag hvor vi hyggede med pandekager, indendørs hinkebane lavet med masking tape, film, og afslapning i hulen med spil på en gammel iphone. Og så blev der også plads til en kælketur om eftermiddagen.
Kagerne bagte jeg i weekenden, de blev ganske gode med friske blåbær og hvid chokolade i. På pindene er der en lille elefanthue til Bertram, vintervejret giver anledning til lidt ekstra uldtøj, og Bertram vokser som ukrudt lige for tiden, så det kræver at jeg får lidt gang i pindene.
Det er utroligt så forskelligt det kan være at være på barsel. Jeg havde mentalt forberedt mig på en barsel hvor jeg intet skulle nå, og hvor at en rolig stund med en kop kaffe ville være usandsynlig. Min barsel med Alberte var nemlig præget af at hun ikke sov ret meget om dagen. Hun skreg ikke og var ikke utilfreds, hun sov bare ikke og krævede selvfølgelig en del opmærksomhed af den grund. Og det var lige fra starten af det var sådan. Så denne gang er det faktisk kommet bag på mig hvad det vil sige at have et barn der sover - og så endda sover ret meget. Ja faktisk savner jeg den lille mand og glæder mig til hans vågne stunder bliver lidt længere. Men det er nu ikke sådan at jeg ser tilbage på min barsel med Alberte med frygt, jeg accepterede efter et par måneder at sådan var hun bare, og så gik det ganske fint.
Men denne gang når jeg altså noget mere end forventet, og gudskelov for at det er den vej jeg har fået mine børn, for det der gør tiden presset denne gang og at dagene flyver af sted er at der også skal være plads til storesøster og hendes behov. Så at Bertram lige giver mig et lille pusterum i løbet af dagen inden Alberte kommer hjem fra børnehave er jeg dybt taknemmlig for. Det kreative når jeg dog ikke så meget af som jeg kunne ønske mig, jeg går nemlig tit i seng lidt tidlig, for at være klar til at give mad et par gange om natten. I stedet har jeg været lidt mere i køkkenet igen nu hvor jeg ikke længere har bækkenløsning, og det er bestemt også skønt.
På første billede kan I se de strikkede smækbukser som jeg lavede da jeg ventede ham, nu kan han passe dem, de er nemlig ret brede i det. Og så fik jeg invitationerne til barnedåb ind af døren i går, synes de er blevet helt fine og enkle.
Der findes mange lande i verden hvor en del af befolkningen lever i fattigdom og uden arbejde og penge til at leve for. Ofte når vi i Danmark samler ind for at hjælpe disse lande, foregår det gennem store pengeindsamlinger og man ved ikke præcist hvad pengene går til. Men derfor er der bestemt behov for den slags så de forskellige hjælpeorganisationer får nogle penge at arbejde med. Men alligevel synes jeg vældig godt om andre tiltag for at hjælpe, og det er også derfor jeg gerne vil bruge et indlæg på denne gode sag. Kender du Madskolen i Bolivia? Et projekt startet i samarbejde mellem Claus Meyer og IBIS. Claus Meyers idé var at se om man med velsmag som våben kan bekæmpe fattigdom. Og jeg synes det er en fantastisk idé, for målet er nemlig at uddanne unge udsatte mennesker primært med indiansk baggrund som kokke, tjenere og iværksættere. På den måde hjælper man en masse unge til at komme videre og til at forfølge en drøm, samtidig med den originale bolivianske madkultur bliver genetableret. Madskolen hænger sammen med restauranten Gustu, og tanken var at man her kan skabe en base for udvikling gennem et nærende måltid.
Der er altså tale om et udviklingsprojekt hvor pengene går til noget helt konkret og hvor man kan følge med i projektet på sidelinien. Det er i mine ører så genialt at der både kommer fokus på en gruppe udsatte og en glemt madkultur. Og mad og et godt måltid kan bruges til mange ting, det samler folk og skaber glæde.
Synes du også det lyder som et godt projekt så kan du læse mere lige her: www.madskolenibolivia.dk.
Jeg er blevet spurgt om jeg vil skrive om projektet for at øge kendskabet til det, og det vil jeg selvfølgelig gerne. Hvem trænger ikke til hjertevarme historier i kold januarmåned :-)
Når man er 3,5 år er der rigtig mange ting man gerne selv vil bestemme, og desværre også rigtig mange ting man ikke selv må bestemme. Derfor er det også noget af det bedste, når man får lov til at blive inddraget i nogle beslutninger, også selv om de bare er små. Sådan er det i hvert fald med Alberte. Hun har frygtelig meget vilje lige for tiden (sådan vælger jeg at definere det ;-) og det kan til tider være svært for hende at håndtere. Selv om det er små ting er det virkelig godt at inddrage hende og vende hendes vilje til noget positivt. De små ting kan være at udfordre hende til at kunne ting selv, hjælpe med at "passe" Bertram men også at inddrage hende i de daglige gøremål.
Siden slutningen af december har vi lavet madplan igen og denne gang i et lille hæfte som jeg før har nævnt, så vi får gemt de gode idéer. Nu er det blevet sådan at lørdag morgen (ofte der vi får det gjort) sidder vi efter morgenbordet og hygger og skriver madplan sammen. Og for Alberte er det fedt at være med, hun er har altid været god til at spise og elsker mad, så hun synes det er sjovt at være med til at bestemme hvad der skal på bordet. Nogle gange er det forslag med hele retter hun godt kan lide og andre gange er det ingredienser og så finder vi sammen ud af hvad der kunne være godt til det. Når vi så i løbet af ugen spiser kan hun nikke genkendende til det vi får og kan huske vi skrev det ned om lørdagen. Og hun kan jo så også huske at hun selv har været med til at bestemme. Af og til er hun så også selv med til at lave maden, og samlet set giver det hende et godt indblik i processen (ofte er hun nemlig også med mig ude og handle ind til det vi har skrevet i madplanen). Indtil nu har vi bare snakket om det vi gerne vil have, men den kommende weekend skal vi have fundet en masse kogebøger frem, så hun kan være med til at kigge billeder og finde det hun synes er lækkert. Og hun er altså ikke typen der foreslår pandekager og is men i stedet nogle rigtige gode ting, så for mig er det også en hjælp at have hende med til at lave den.
