søndag den 5. januar 2014

Nyt år - nyt blogår




Et årsskifte giver mulighed for en frisk start, sådan har mange det sikkert, og det er nok også derfor der bliver lavet alverdens nytårsforsætter (uden t (!), hvorfor skriver mange nytårsforTsætter?). Jeg har ingen af den slags, jeg tror ikke på dem, de holder som regel januar ud, hvis man er så heldig, så hvorfor overhovedet lave dem. Jeg har en ting jeg gerne vil efterleve, og det hele året rundt, nemlig at være glad. Glad for hverdagen, for de små ting, for de valg jeg tager. Og det i sig selv kan også være svært, for det er bestemt ikke sådan at jeg aldrig er træt af noget. Bloggen er mit sted hvor jeg kan få hjælp til at fokusere på alt det gode, det er her jeg kan være selektiv i hvilke dele af livet jeg gerne vil fremhæve. Ofte er det kreativitet, familieliv, mine børn, mine interesser og hygge der fylder bloggen, og det nyder jeg selv. Men med det nye år der er i gang, har jeg taget op til overvejelse om der skal ske noget nyt. Jeg vil gerne gøre mit til at det er noget ved at kigge forbi. Ofte er det mine billeder jeg får ros for i kommentarerne, og det betyder virkelig meget for mig. Og jeg håber altid de kan være med til at give et indblik i det jeg vil vise på bloggen. Men alligevel er jeg gået i tænkeboks for hvordan bloggen (og ikke mindst mig som blogger) kan udvikle sig. Dette indlæg opstår ikke på baggrund af en lyst til at lukke bloggen, tværtimod er det mere et ønske om at gøre den bedre og på den måde også øge lysten til at blogge. Jeg har overvejet om den er for upersonlig, eller om der skal flere billeder af farver og former der inspirere uden at det f.eks. har noget med færdige projekter eller hverdag at gøre. 
Så hvis der er noget du synes kunne gøre bloggen bedre eller noget som mangler, er du velkommen til at skrive det her under, så kan jeg tage det med videre. 

Billederne er fra de sidste dage. I dag er sidste dag af vores juleferie sammen. Alberte og far er taget i svømmehal og jeg er hjemme med Bertram. Ferien har været dejlig, men nu trænger vi vist alle til lidt hverdag igen. Hver ting til sin tid. Det er mest for mindstemand i familien at hverdagen måske er helt fin.

18 kommentarer:

  1. Det der med ens blog, det er altid svært synes jeg...

    Jeg må indrømme, at indlæg der bare kun indeholder billeder er meget smukke - Men for mig er de bare svære at kommentere på...
    Men jeg kan jo se at der er mange der godt kan lide at blogge på den måde...

    Jeg ved det ikke...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er vildt svært, jeg kan også mærke at det svinger meget hvad jeg er til, også på min egen blog. Men ofte er mine indlæg ikke så teksttunge selv om jeg egentlig har mere på hjertet. Men det hele skal jo også passe lidt sammen. Pyh det er altså lidt svært.

      Slet
  2. For mig er det dine dejlige kreative billeder. Det er dem jeg stopper op ved. Får ikke altid lige læst... Jeg synes det er fint med mængden af personlige indlæg. Jeg er ikke interesseret i mere (med mindre det er med et kreativt pift). Tak for inspiration og godt nytår! :-)
    Mvh Astrid

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for dit svar, dejligt du er tilfreds med det du kan kigge med i her på bloggen. Jeg kender godt det med ikke at få læst med, sådan oplever jeg det også selv når jeg kigger hos andre. Men hvis der er fine billeder med god inspiration så får man jo også det man kom efter :-)

      Slet
  3. Jeg synes også dine billeder er skønne. Jeg nyder også at læse gode vedkommende eller inspirerede indlæg, men indrømmer at jeg ofte kigger billederne først (og nogle gange kun dem).
    Hvis billederne fanger, så lokker det også til at læse teksten... Ja, det svinger egentlig lidt havd jeg gør;) Men hold fast i dine smukke billeder af dejligheder af familie og krea.
    Kh Jonna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dit positive svar. Og jeg kender det virkelig godt, jeg læser heller ikke altid med men kigger i stedet billeder. Engang i mellem kan man dog få lyst til at skrive mere hvis der lige er noget som røre en. Men føler lidt det vil falde uden for. Så måske skal jeg bare fortsætte som jeg gør :-)

      Slet
  4. Svar
    1. Haha ;-D det er bare lige den med forsætter og fortsætter der irriterer den sprogstuderende :-)

      Slet
  5. jeg synes vel netop at den smule personlighed vi har set igennem bloggen er det som gør en nysgerrig og som gør at man tilmelder sig som fast læser.
    - jeg kan kun stille mig i "samme kø" som dig, når det kommer til at være en inspirerende blog og blogger... det er jo ikke ligefrem fordi man kan opfinde den dybe tallerken igen. Med dét mener jeg; det er oftest de samme ting/emner som vi blogger om hver for sig, men det er vel også det som er mest interessant så...siden det varer ved?

    Jeg aner ikke hvad du kan gøre bedre, mere inspirerende osv., for hvis jeg vidste det havde jeg nok (også selv) valgt at bruge det på min egen blog også...

    Godt nytår, håber du finder din stil :)
    // Rikke //
    CUPCAKE-STYLISTEN

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din kommentar :-) Du har helt ret, vi blogger jo om det samme gennem årene, og det er måske netop som du skriver det der gør at folk kommer igen - de ved hvad de får. Dejligt du synes det er fint med lidt personligt. Især mine børn synes jeg er svære at holde uden for bloggen, fordi jeg ofte laver noget til dem.

      Slet
  6. Jeg elsker din blog og elsker at følge dig, så jeg glælder mig bare til, at du skriver mange mange flere indlæg! Og godt nytår - vi ses i morgen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Anna og i lige måde, elsker også at kigge med hos dig :-)

      Slet
  7. Man kan vist altid spekulere over, hvordan man kan forbedre sin blog. Men samtidig er der ikke noget endeligt svar, for alle har forskellige holdninger til, hvad de vil se eller læse om. For mit vedkommende har jeg f.eks. utroligt svært ved at lægge billeder ud af mig selv eller af de personer, der omgiver mig, fordi det simpelthen er for grænseoverskridende for mig. Jeg er alt for privat, og en blog er i bund og grund ikke privat, så jeg ville have det meget svært med at skulle dele mit privatliv. Måske ville det skabe mere trafik på min blog, hvis jeg lavede mange personlige indlæg, men jeg har valgt at ofre mer-trafikken for privatlivets skyld. Til gengæld kan jeg godt lide at læse med hos andre, der deler ting fra dagligdagen. :-) Ja, det lyder måske lidt grådigt, men hvis folk vil vide mere, end hvad jeg fortæller på bloggen, må de spørge mig. Min blog handler først og fremmest om kreativitet og hvad, der inspirerer mig, og det kommer den nok også til i det nye år.

    Godt nytår - og dejlige billeder i øvrigt!

    P.S. Jeg tror, grunden til, at folk skriver nytårsforTsæt, er, at de tænker, at det kommer af noget med at 'fortsætte' - og ikke et 'forsæt', som det jo i virkeligheden er.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nok rigtigt, det vigtigste er nok at man selv er glad for det der bliver lagt ud og måden ens blog fungerer og ser ud på. Det giver nok også den røde tråd som jeg godt kan lide når den er tilstede. Og det kan jeg ikke altid finde ud af om den er hos mig, det er nok derfor jeg fik lyst til at skrive dette indlæg.
      Jeg synes det er helt okay at du har et ønske om at læse det personlige hos andre uden selv at lægge den slags ud. Andre vælger jo også selv hvad de gør.
      Tak fordi du tog dig til at svare :-)

      Slet
  8. Jeg synes, som mange andre, at du tager super smukke og dejlige billeder, som jeg får rigtig meget ud af at kigge på. Men som Karen-Elisabeth skriver, synes jeg også, at det er dejligt med tekst. Jeg bruger oftest andre blogge til at samle inspiration, men også til at søge, at gøre min egen blog bedre og smukkere og mere inspirerende - så derfor er det en treat, for en relativt ny blogger med en lille fast læser skare, at kigge med rundt omkring og se på andres fine ideer :-) Så mit svar er vel egentlig, at det handler om, hvad du gerne vil formidle til dine følgere :-)

    Kram Anne/mannemor.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :-) Dejligt hvis mine billeder og bloggen kan give lidt inspiration. Ja lige præcis hvad vil man formidle - det er vel "bare" det der er svaret, for så finder man nok også den røde tråd. Og hvis den er der fungerer bloggen nok også ganske fint :-) Og så velkommen i blogverdenen, hvis du er ny, jeg må da lige kigge forbi så :-)

      Slet
  9. Det er rigtig fine tanker du gør dig, Marie. Tror egentlig ofte de tanker opstår som blogger... Man vil jo gerne gøre alle tilfredse – inklusiv sig selv.

    Jeg er jo nok en af den slags bloggere, som blogger mere i billeder end i tekst. Men det varierer nu stadig lidt... Hvis jeg har noget på hjerte, kan der sagtens komme et langt og teksttungt indlæg ud af det – selvom det egentlig ikke er "min stil". Men det har jeg slet ingen problemer med – det er jo også det der gør den personlig. Altså at man varierer...

    Nå, nu blev det lige om mig og min blog... Det var jo ikke meningen. Det jeg ville sige var, at jeg synes du netop skal variere, hvis det er det du føler for. Det er det, der gør bloggen værd at læse – at man fornemmer dig bag skærmen også.

    Personligt er jeg mest til blogs med fine billeder og lidt candyfloss over sig. Jeg vil gerne se og høre bagsiden engang imellem, men hopper videre hvis der er for meget af det. Det lyder måske lidt groft, men man vælger jo heldigvis selv. ;)

    Jeg er i øvrigt glad for din blog som den er...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentaren Tine, det er så fedt at høre andres mening :-) Jeg er jo selv vild med din blog, synes du tager så fantastisk fine billeder. Jeg er nok også nået frem til at jeg ikke skal tænke så meget over om der er en rød tråd eller ej, og i stedet bare blogge fra hjertet om det jeg føler for. Jeg skriver sjældent om livets bump, det er i stedet rart med et fristed fra dem, alle ved jo at livet ikke er lyserødt uden vi skriver om det.

      Slet