torsdag den 26. december 2013

Glædelig (bag) jul




En smule forsinket vil jeg ønske jer alle en glædelig jul - eller nærmere håbe at I alle allerede har haft en dejlig jul.
Vi har haft nogle skønne dage. D. 25. og i dag har vi ingen planer haft, noget vi mere eller mindre har holdt fast i siden Alberte blev født - især d. 25. Det betyder meget med lidt ro efter juleaften og så mødes vi igen med familien senere. Så derfor er det også først i morgen vi igen er på farten. 
Min søster har lavet det fineste julebillede til Alberte og Bertram, det er det fine billede med mumi på. Hun er så dygtig til at tegne, og er generelt vildt kreativ - hun burde blogge om alle hendes idéer (hint hint søster, hvis du kigger med). Til mig har hun startet min tranesamling, så nu er jeg da lidt på vej i ønsket om at få en uro med traner.
Jeg fik strikket en vest til min niece i julegave. Igen er det en opskrift af Lene Holme Samsøe som hedder Bløde blade. Jeg elsker at strikke hulmønster, det går stærkt fordi man lige skal have en ekstra pind med for at se hvordan mønstret udvikler sig. Vesten er strikket i Semilla fra BC Garn.
Jeg har været med i en nisseleg med min kreaklub, og jeg var så heldig juleaften at få en avvento stage til min lille samling. Og jeg fik gættet mig frem til at det var Gitte der var min nisse.

Fortsat god jul - jeg viser min lille nissepakke frem en af dagene :-) 

4 kommentarer:

  1. Det lyder hyggeligt og sikken god ide at holde fri et par dage efter juleaften. Det er der detsværre ikke mulighed for i vores familie hvor hverdagen for de fleste buldre der ud af allerede 3 juledag.

    Rigtig god bagjul til dig og dine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja der har vi været heldig at alle havde fri. Det er virkelig skønt med lidt ro i julen, især med små børn i familien :-)

      Slet
  2. Hvor er det et skønt Mumi-billede! Ja, ind i Blogland med søster :-D
    Ha' en skøn bagjul! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ik vi kan altid bruge flere herinde :-)

      Slet