tirsdag den 11. marts 2014

Strikket cardigan



Det var på et hængende hår at jeg fik cardiganen færdig som Alberte skulle have på i weekenden til barnedåb. Der blev endda strikket på den i søvne, det ved jeg så ikke lige om det er en måde jeg kan anbefale at få tingene færdig på, det gav bare ekstra arbejde ;-) Men færdig blev den. Mønstret er rigtig fint, modellen er Amaya fra Rasmilla, men selve opskriften og faconen er jeg ikke 100% tilfreds med. Og så strikker jeg ikke lige foreløbig en trøje hvor der efterfølgende er fem dele der skal syes sammen, det er jeg ikke fan af. Knapperne har Alberte selv valgt, hun begynder nemlig at have en klar mening om hvad hun vil have på og hvad hun absolut ikke vil have på. Garnet er højlandsuld fra Garnudsalg. Det er første gang jeg strikker i det, og jeg blev lidt overrasket over hvor kraftigt det lugter af spindeolie. 

Nu er der ingenting på pindene, det er faktisk rart, så skal jeg i tænkeboks hvad næste projekt skal være, selv om jeg allerede har en idé om det.

2 kommentarer:

  1. Meget meget fin cardigan. Men meget nemmere når man bare strikker det hele i et stykke. Jeg har tit strikket i blachill højlandsuld, og jeg synes nogle er mere fedtede end andre. Men efter en tur i maskinen bliver det noget mere lækkert. Den er ikke superblød men fin til mange projekter, synes jeg. Og rigtig god pris, for ellers kan det hurtigt blive meget dyrt at strikke. For mig synes jeg ikke spindelolien forsvinder ordentligt ved håndvask.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har faktisk kun håndvasket den, så måske jeg skal prøve med en tur i maskinen. Og ja prisen er nemlig god når nu man gerne vil strikke en del, og jeg brugte faktisk kun et krydsnøgle til hele trøjen, så den er jo vildt billig :-)

      Slet