Et tankemylder

Jeg prøver at trække vejret dybt mange gange for tiden, jeg prøver at acceptere og tænke positivt. Men det rækker ikke særlig langt. Der går ikke længe før jeg bliver bitter og rasende, eller afkræftet for den sags skyld og tom for ord og tanker. Jeg hader at pessimismen har fået et tag i mig. Men hvordan kan det gå anderledes. Jeg skulle jo "bare" have overstået denne her operation, jeg skulle jo bare igennem det, og så ville det hele ligeså stille blive bedre. Hvem skulle tro at lægen ikke kunne holde kniven rigtig. At jeg for en uge siden skulle indlægges igen med ambulance og skrig og smerter, fordi en læge har skåret i ting han ikke skulle. Ja jeg er altså bitter. Mennesker begår fejl, i know, men hvorfor skulle det være inde i mig, jeg havde jo været nok igennem. Nu venter der flere undersøgelser og operationer for at rette op på tingene, og masse af dage hvor jeg bare kan være en skygge af mig selv, alt imens jeg bare svinder en til noget nær en pind. 


Mit liv er alt andet end kreativitet desværre, som bloggen jo ellers tit handler om. Men bloggen er jo også til for at vise en del af mit liv. Og alle de her tanker og en masse frygt er lige præcis, hvad mit liv er lige nu. Og så selvfølgelig skyldfølelsen overfor min datter, over at jeg ikke kan være der for hende og at jeg ikke kan løfte hende op og trøste hende som før. Åh hvor jeg længes efter bedre tider nu.
Hvis du læste med så langt, så tak. Jeg er stadig taknemmelig og glad for dem der følger bloggen, og for kommentarerne.