Viser opslag med etiketten Bøger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bøger. Vis alle opslag
fredag den 29. august 2014
Dagen i dag - og en lille anmeldelse af Drogens Vital
Tre billeder fra dagen i dag.
- Det er gråt og smådrypper, men der er stadig fine roser der blomstre for anden gang. Det giver lidt lys og farve med de fine roser i vores lille have.
- Jeg har fået mig en ny strikkebog, Strik til banditter med opskrifter til børn i alderen 2-10 år. Det er min mor som har fået dem hjem i butikken, og jeg har allerede fundet det første projekt jeg skal i gang med.
- Og så skal jeg i gang med at teste Drogens Vital produkter. Det er af og til at jeg har testet vitaminer og kosttilskud, men første gang det er fra Drogens Vital. Jeg har tænkt mig at prøve ingefær pillerne først.
Produkterne har jeg fået tilsendt som testprodukter, ordene er mine egne.
Etiketter:
Bøger,
Strik,
Strikkeopskrifter,
test af produkter
tirsdag den 6. maj 2014
Weekend
Tilfældige billeder fra weekenden. Som alle andre gik den hurtigt, og var fyldt med gode stunder.
- Det fine billede har jeg fået af min niece som er venner med Sofie Børstings datter, det er så fint, og jeg er rigtig glad for det, og at jeg har en niece som lige sørge for at tænke på sin moster.
- Æsker og notesbøger har jeg helt sikkert for mange af, og disse fine æsker har jeg fundet i Søstrene Grene, det må være noget med farverne og mønstrene som de ofte er gode til at ramme plet med.
- Masse af aftenssol ind gennem vores vinduer den sidste tid. Bogen af Hosseini er jeg lige gået i gang med, den har ligget et stykke tid, men nu skulle det være.
- Perler og hæklerier er lig med en hyggestund sammen med Alberte. Hun er meget glad for at sidde med perler lige for tiden, både i børnehaven og her hjemme.
Etiketter:
Bøger,
Familie,
Hygge,
Hæklerier,
Kreativ med børn
torsdag den 24. oktober 2013
Forfulgt - boganmeldelse
Te, karameller og en god bog, hvor tit forkæler du dig selv på den måde - og hvor tit er der i virkeligheden tid til det? På det plan er jeg jo priviligeret med den lange barsel inden baby bliver født. Så da jeg blev spurgt om jeg vil læse og anmelde Forfulgt af Mahtob Mahmoody skulle der ikke meget betænkningstid til. Oven i det er jeg jo normalt litteratur- og sprogstuderende og læser og vurderer til dagligt meget litteratur, så det har været en sand fornøjelse igen at læse - også med kritiske øjne.
Ikke uden min datter husker de fleste fra 80'erne/90'erne. Jeg selv blev meget betaget af den historie, jeg kan huske hvordan den virkelig fik mine barneøjne til at se andre kulturer i verden på godt og ondt. Forfulgt er datteren, Mahtobs egen historie.
Da jeg fik bogen var min umiddelbare reaktion, åh nej hvad kan den bog - udelukkende dømt ud fra coveret. Man skal ikke dømme ud fra det ydre, men alligevel frygtede jeg lidt hvordan hun ville formidle hendes historie, skørt måske i know. Men da jeg så gik i gang var den bedre end ventet - i hvert fald de første 135 sider var jeg godt grebet af hendes historie. Det er også i den del hun fortæller om tiden i Iran, hendes fars tyranni og hendes mors kamp for flugten. Efterfølgende er det tiden tilbage i USA, kampen om et normalt liv og alt det hendes fars valg har medført der fylder bogen.
Det som for mig virker godt i bogen er det psykologiske i forholdet mellem hende og hendes mor - morens måde at behandle hende på, og hendes egen åbenhjertighed omkring hvem hun var som barn og hvad hendes forældre gjorde af rigtige og forkerte ting på hver deres måde. Bogen bliver ikke en stor jammeranklage men snarere en forklaring på hvordan man lever videre og får det bedste med. Flere gange lægger Mahtob også vægt på at nogle minder kan være mere eller mindre korrekte, men at hun fokusere på at det skal være hendes minder og ikke minderne igennem hendes mor.
Jeg kan helt sikkert anbefale at læse bogen, hvis du som jeg også blev grebet af Ikke uden min datter. Og hvis du har interesse i at læse en historie skrevet på baggrund af to kulturer. Og heldigvis er det grund nok, for jeg vil stadig mene at bogen ikke er et litteraturisk kunststykke, men det er der så meget af den litteratur der bliver udgivet som ikke er, og derfor kan det fungere som ganske udemærket underholdning alligevel.
Bogen er sponsoreret, men anmeldelsen er helt og aldeles mine egne ord.
mandag den 14. oktober 2013
Lige nu...
... Strikker jeg på endnu en vest til Alberte - med rib og snoninger og i en fin pudderfarve.
... Har jeg foræret mig selv en lille gave, nogle små træhuse fra Karen. Hun har lavet dem længe, men det er først nu de er nået hjem til os. Tanken er at de både kan pynte og indgå i leg.
... Har jeg færdiglæst "Det første jeg tænker på" af Ida Jessen. En fantastisk bog med meget mening bag. Jeg kan varmt anbefale den. Læser man hele bogen og slutter af med at læse de sidste to sider igen og igen, bliver man rørt, og grebet af bogens mening. Nu er jeg så i gang med en ny bog "Forfulgt" af Mahtob Mahmoody, en bog jeg kommer med en anmeldelse af senere. Bogen er skrevet af datteren fra "Ikke uden min datter" en bog (og film) de fleste nok kender.
Vinderen af Kohberg give away'en har endnu ikke meldt sig, onsdag trækker jeg en ny, hvis der stadig ikke er en som har meldt sig.
Etiketter:
Andre bloggere,
Boganbefaling,
Bøger,
indkøb,
Strik
torsdag den 15. august 2013
Fine nye strikkebøger
Her til morgen var posten så sød at levere fine nye strikkebøger til mig. Bøger jeg har glædet mig til skulle komme, så de blev hurtigt bestilt hjem. Det er Babystrik på pinde 3,5-4 og Børnestrik på pinde 3,5-4 af Lene Holme Samsøe. Jeg har det første babyhæfte og synes man får mange fine og enkle opskrifter til en god pris. Jeg har allerede nogle favoritter, og en af dem er klart den fine tunika på billede to. Men lige nu har jeg gang i flere ting som skal afsluttes, så de nye opskrifter må vente lidt endnu.
Hvis du ikke selv vil købe dem, har jeg set du kan være med i en give away om bøgerne lige her.
Etiketter:
Boganbefaling,
Bøger,
indkøb,
Strik,
Strikkeopskrifter
onsdag den 24. juli 2013
Lyserøde sommerglimt
Endnu en sommerferieuge er godt i gang, og ligesom alle andre der holder sommer hjemme i Danmark, så nyder vi fortsat det flotte vejr. Spiser, bader, slapper af og plukker lækre bær. Vi har lavet limonade cupcakes med frisk jordbærfrosting med inspiration fra denne opskrift. Rødgrød med mælk lavet af ribs, solbær og hindbær fra mine forældres have, fik vi i dag, og det minder mig om barndommen og smager himmelsk.
Og kan I så finde den lyserøde farve på alle billederne. Lyserød er fint og sart og finder sin plads på alle måder hos mig for tiden.
Er du til andet end skønlitteratur kan jeg varmt anbefale Anne Mette Lundtoftes bog "New York, New York", det er ikke en rejseguide, men i stedet en bog med små sjove insiderfortællinger fra 10 forskellige kendte newyorkere om den skønne bys historie. I morgen er det præcis 5 år siden jeg kom hjem fra New York og vores rundrejse i USA, og jeg håber jeg en dag skal tilbage, New York er så skøn!
torsdag den 20. juni 2013
Humor
"Selvportræt. Sådan her. Sådan her og sure tær og træt. Træt af dumme spørgsmål og dumme svar og træt af livet, gamle knæ og knæsat og søsat og så til søs og søsyge og syg efter kærlighed, syg efter opmærksomhed, træt af opvask og glad over optur og træt af nedtur og kulkælder, vaskekælder, op igen og op op op op op ad bakke ind i en væg, bakke snagvendt, vrangvendt, helt vild i varmen og pludselig helt vildt GLAD. Vild med lidelseshistorier, syg efter kærlighed, ærlighed, syg af at halse efter andet og mere, træt af alt det bøvl, træt af at omgås sig selv som med en mistænkt, skepsis, nemesis, nemlig, hemmelig, lykkelig, mere eller mindre ulykkelig, nej, jeg er slet slet ikke træt af livet bare trist. Indimellem i hvert fald, indimellem kan jeg blive trist, bare jeg ser ud på havet. Har du prøvet heroin, jeg har ikke." - Lone Hørslev, første afsnit af "Man kan ikke få en anden til at male sit selvportræt"
Noget litteratur er sjovere at læse end andet på studiet, jeg er faldet for Lone Hørslevs komiske identitetsdigtning. Afsnittet her er blot starten på en virkelig humoristisk måde at beskrive hvad jeg tror er de fleste kvinders liv og tanker. Du kan læse resten af "Man kan ikke få en anden til at male sit selvportræt" i hendes digtsamling Lige mig fra 2007. - Og husk at læse det hurtigt, det gør oplevelsen fuldendt ;)
tirsdag den 2. april 2013
En skøn påskeferie er forbi, og i dag var det hverdag igen. Hverdag hvor skolebørnene ikke kunne få undervisning, og hvor lærerne ikke måtte arbejde. Vi har endnu ikke et skolebarn, men jeg følger debatten alligevel på sidelinien, for det kommer jo også til at påvirke vores barn i fremtiden. Målet er vel at danske skoleelever skal blive dygtigere, men jeg er i tvivl om flere undervisningstimer og flere elever i klassen er vejen frem. Ændring af fagene og engelsk fra 1. klasse har jeg ikke så meget i mod, for min egen datter tror jeg bare det vil være sjovt med engelsk i en tidlig alder.
Hvad er jeres mening om det? Jeg vil meget gerne høre hvad I andre som forældre tænker om det? For forældrene har der ikke været så meget fokus på i debatten.
mandag den 7. januar 2013
Norske forfattere
Mens jeg venter på universitetet frigiver mine eksamensspørgsmål kommer der lige to boganbefalinger. Det er ikke det jeg har gjort mest i her på bloggen, men da litteratur fylder en del i mit liv på grund af studiet, prøver jeg nu at komme med lidt litteraturinspiration.
Min forestående eksamen er i skandinaviske studier, og jeg har af den grund læst meget norsk og svensk litteratur det sidste semester. Jeg vil fremhæve to norske forfattere, Hanne Ørstavik og Karl Ove Knausgård.
Præsten af Hanne Ørstavik handler om en ung kvindelig præst i Nordnorge som kæmper med en masse eksistentielle spørgsmål ikke kun om tro men også livet generelt. Også hendes forhold til andre mennesker er i fokus og hendes manglende handling i sociale forhold. Sproget i bogen er jeg meget betaget af, det er meget flydende, næsten til tider syngende. Der er ingen inddeling i kapitler og historien svinger rundt i forskellige tider. Hvis du er til bøger med dybere mening, og hvor du får mere end blot underholdning, så kan jeg varmt anbefale at læse den.
Karl Ove Knausgård er der måske flere der kender. Hans bøger Min kamp bind 1-6 har fået meget opmærksomhed også her i Danmark. Og det er med god grund. Bøgerne bevæger sig mellem skønlitteratur og selvbiografi, og har skabt meget debat om hvad der er virkelighed og fiktion. Jeg er selv kun i gang med bind 1 (jeg læser ret meget på studiet, så når ikke altid at læse en masse ekstra), men alligevel tør jeg godt anbefale bøgerne. Hovedpersonen er Karl Ove selv og personerne i bøgerne er også virkelige personer, det kan virke grænseoverskridende, sådan som han åbner op for sit eget liv. Men man bliver fascineret af det på en anden måde end hvis man læser en selvbiografi. Og lad dig ikke snyde af titlen Min kamp, den afskrækkende nemlig mig lidt, men den er vist mest af alt ment som en provokation.
Det var lidt anbefalinger fra mig. Falder det i god jord? For jeg kommer gerne med flere hen af vejen.
Min forestående eksamen er i skandinaviske studier, og jeg har af den grund læst meget norsk og svensk litteratur det sidste semester. Jeg vil fremhæve to norske forfattere, Hanne Ørstavik og Karl Ove Knausgård.
Præsten af Hanne Ørstavik handler om en ung kvindelig præst i Nordnorge som kæmper med en masse eksistentielle spørgsmål ikke kun om tro men også livet generelt. Også hendes forhold til andre mennesker er i fokus og hendes manglende handling i sociale forhold. Sproget i bogen er jeg meget betaget af, det er meget flydende, næsten til tider syngende. Der er ingen inddeling i kapitler og historien svinger rundt i forskellige tider. Hvis du er til bøger med dybere mening, og hvor du får mere end blot underholdning, så kan jeg varmt anbefale at læse den.
Karl Ove Knausgård er der måske flere der kender. Hans bøger Min kamp bind 1-6 har fået meget opmærksomhed også her i Danmark. Og det er med god grund. Bøgerne bevæger sig mellem skønlitteratur og selvbiografi, og har skabt meget debat om hvad der er virkelighed og fiktion. Jeg er selv kun i gang med bind 1 (jeg læser ret meget på studiet, så når ikke altid at læse en masse ekstra), men alligevel tør jeg godt anbefale bøgerne. Hovedpersonen er Karl Ove selv og personerne i bøgerne er også virkelige personer, det kan virke grænseoverskridende, sådan som han åbner op for sit eget liv. Men man bliver fascineret af det på en anden måde end hvis man læser en selvbiografi. Og lad dig ikke snyde af titlen Min kamp, den afskrækkende nemlig mig lidt, men den er vist mest af alt ment som en provokation.
Det var lidt anbefalinger fra mig. Falder det i god jord? For jeg kommer gerne med flere hen af vejen.
tirsdag den 1. maj 2012
Alle kan sy
For et par år siden fik jeg en gammel sybog af min mormor (som iøvrigt er gammel syerske). Helt nøjagtig er den fra 1962. Der er masse af tips, idéer og medfølgende mønstre. Jeg har aldrig fået den brugt, men det er nu meget sjovt at kigge lidt i den. Hvis det skulle ske, at jeg engang fik lært at sy tøj, så kunne det være sjovt at prøve nogle af de gamle mønstre af.
Og læg så lige mærke til sidste billede, som er en lille bid af bogens gode råd til at fjerne pletter på tøjet.
Og læg så lige mærke til sidste billede, som er en lille bid af bogens gode råd til at fjerne pletter på tøjet.
onsdag den 28. marts 2012
Lidt om sunde søde sager
Jeg har fundet denne fine kogebog på tilbud. Det er simpelthen genialt med en helt bog med inspiration til lækkerier og søde sager uden gluten og sukker (og vist også mælk). Igen jeg er ikke hellig på nogen måde, men når man nu af en grund gerne skal holde lidt igen med nogen ting, så er den altså fin. Glæder mig til at prøve den af. Og mums så har min søster givet mig en god opskrift på knækbrød, der er blevet testet - og godkendt. Lækkert!
Forresten så kom strikkepindene lidt i gang i går aftes, så det lykkedes mig da at gribe lidt af det kreative. Om lidt tager kæresten og jeg på sygehuset, til mit forhåbentlige sidste besøg indtil efteråret. Jeg håber.
tirsdag den 17. januar 2012
En symaskine der gav op... tror jeg...
Nå men efter at have set Karina give sig i kast med et syprojekt med lynlås, blev jeg inspireret til selv at prøve. Jeg mangler en lille krea taske/pung til at have kreating med på farten (oplever af og til at et garnnøgle bliver viklet ind i f.eks. mine nøgler, når jeg har det med i min taske). Så i eftermiddag fandt jeg stof og en lynlås frem, fik klippet til osv., og var rigtig motiveret. Men hak hak hak og så kunne min gamle (arve)symaskine slet ikke sy mere. Jeg skal lige have en mere kyndig person til at kigge på den, men den virker godt nok til at være slidt. Vi må se. I stedet blev der plads til et mindre projekt af det cernit jeg havde liggende. Jeg ville selv lave nogle stjernevedhæng i nye farver til at skifte med. Dem jeg har, viste jeg her. Selvfølgelig var farverne neonpink og lysblå. To farver der hitter hos mig lige nu. Jeg lavede lidt ekstra stjerner, så der var til andre projekter. Billedet er taget med blitz ellers bliver farverne helt gale.
Og nu man ikke kan sy, er det godt jeg fandt en billig strikke/hæklebog i Netto i dag (til kun 40 kr...), og at posten havde mine to abonnementsblade med. Jeg er alene hjemme i aften, så der er dømt hygge med disse, te, strik og håndbold.
Og nu man ikke kan sy, er det godt jeg fandt en billig strikke/hæklebog i Netto i dag (til kun 40 kr...), og at posten havde mine to abonnementsblade med. Jeg er alene hjemme i aften, så der er dømt hygge med disse, te, strik og håndbold.
onsdag den 14. december 2011
Når nogen tænker på én
I søndags havde min kære søster sendt mig en venlig tanke. Hun havde nemlig købt en adventsgave til mig uden anden grund, end at hun ville værdsætte, at netop jeg er hendes søster. Det varmede dybt, at hun havde tænkt på mig. Bogen er rigtig hyggelig, og med mange gode idéer til at være selvforsynede på en masse områder.
Abonner på:
Opslag (Atom)