Viser opslag med etiketten inspiration. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten inspiration. Vis alle opslag
søndag den 23. marts 2014
På besøg hos Kähler
Jeg har igen været på besøg hos Kähler Villa Dining for at se på nyheder, helt bestemt forårsnyheder. Nu er det anden gang jeg er på besøg i villaen, og hver gang bliver jeg altså taget med storm af det sted, ligesom Kähler butikken inde i M.P. Bruuns gade er det så gennemført et Kähler univers, at det ikke kan andet end at inspirere.
Denne gang er der også flere af nyhederne, som jeg allerede er fan af. Ursula serien (billede to) som de relancerer er så fin både i farver og form, og jeg er så heldig at der allerede nu står en fin gul kande her hjemme. Den er også funktionel hvilket er ret vigtigt, og jeg tror også jeg kommer til at ønske mig mere fra den serie. En anden nyhed som jeg også synes er spændende er Baristo, hvor man kan brygge en enkelt kop kaffe ned i koppen, du kan se det på billede fire og fem. Jeg tror oven i købet at det for en gang skyld også er noget for min kæreste.
De sidste par billeder er blot lidt stemningsbilleder fra selve villaen. Jeg ønsker mig i den grad en mad og drikke oplevelse hos dem engang.
tirsdag den 1. oktober 2013
En eftermiddag i smukke omgivelser
Som nævnt i mit indlæg i går var jeg inviteret til nogle hyggelige timer hos Kähler Villa Dining i går sammen med en række andre bloggere. Vi havde muligheden for at se efterårsnyhederne fra Kähler og der er mange fine. Mange er vild med Bellino lågkrukkerne, men jeg er faktisk endnu mere vild med Cono lågkrukkerne. Jeg kan godt lide det brune og lidt kantede look som de har. Mano serien som er en af de store succeser fra Kähler kommer i tre nye farver, som virkelig gør sig godt til efteråret og vinteren. Ud over at se de fine Kähler ting, fik vi også skøn forplejning med søde lækkerier. Jeanette List Amstrup som er designeren bag Mano holdte et lille oplæg om hendes designproces bag serien, bl.a. om brugen af balloner til at skabe formene. Vi sluttede eftermiddagen af med en rundvisning rundt i villaen, og jeg er helt sikker på det ikke er sidste gang jeg kommer der. Kähler Villa Dining er et sted med masse af sjæl og omgivelserne er så gennemførte at man føler sig godt tilpas med det samme. Man spiser og drikker i tre timer (5 retter og vinbar) for 599 kr. En dejlig gourmetoplevelse jeg godt gad at få med kæresten på et tidspunkt.
Med hjem fik vi nogle af nyhederne - og jeg var heldig at netop den Cono lågkrukke jeg synes er en af efterårets hits var en af dem. Samtidig blev min lille Mano samling udvidet med en skål og kop i den nye blommefarve.
lørdag den 14. september 2013
Opbevaring af børnetegninger
Som alle andre forældre får vi et hav af tegninger fra Alberte hver uge, nogle endda pakket fint ind i børnehaven, og hun glæder sig altid til at give os dem og det betyder en hel del hvad vi gør ved dem bagefter. Mange lægger dem måske bare i skuffen, men det er jeg dårlig til. Vi snakkede derfor om at anskaffe os en alternativ opslagstavle og jeg kiggede i et stykke tid efter en fin løsning hvor der også kunne være plads til familiefotografier og andre fine ting. Jeg fandt en god løsning men så manglede vi den perfekte vægplads til det. Sådan er det når man bor lidt småt. Men så kom jeg i tanke om en anden måde at få dem op på væggen. En lang snor der hænger fra loftet helt ind til muren, med metalclips på hvor vi så kan hænge dem og skifte dem ud. Det fungerer som en midlertidig løsning som er kommet op i soveværelset, og nu kan vi skifte tegningerne ud hver uge. Idéen er jo ikke ligefrem ny, men alligevel kom jeg først i tanke om det da jeg så nogle metalclips i Søstrene Grene.
Samtidig har Alberte selv fået en snor med små pingvinclips på hvor hun kan hænge de tegninger og små lapper med bogstaver hun laver til sig selv. Igen en midlertidig løsning som nok senere skal kombineres med en opslagstavle, men børneværelset er altså stadig ikke helt på plads.
fredag den 13. september 2013
Efterårstøj
Jeg har flere gange købt tøj til Alberte i Magasin, de har lækker kvalitetstøj men samtidig også fine basisvarer til gode priser. Især fra Magasins eget mærke Bakito har hun flere basis t-shirts med lange ærmer, de holder godt selv efter mange ture i vuggestue og børnehave. Jeg har kigget Magasins side igennem, og fundet nogle favoritter til Alberte - kjole fra Mini A Ture, bluse fra Scotch R'belle, sweatshirt og pants fra Bakito. Mærket Scotch R'belle kendte jeg faktisk ikke før, men de laver noget super cool tøj til børn.
Da vi nu har en lillebror på vej, har jeg også kigget på Magasins tøj til babyer. Der er meget lækkert, og især alt med uld i er interessant med en lille november baby - Heldragter fra Joha, vanter også fra Joha, bluse med fine røde striber fra Bakito og cardigan også med uld i fra Phister & Philina. Til nyfødte er jeg vild med heldragter så der ikke er noget som skiller, og jeg synes Joha har så mange lækre med uld i.
Nu mangler vi så bare at det bliver oktober og børnepengene tikker ind igen...
God weekend til alle der kigger forbi!
Indlægget er sponsoreret men ordene er helt mine egne.
Da vi nu har en lillebror på vej, har jeg også kigget på Magasins tøj til babyer. Der er meget lækkert, og især alt med uld i er interessant med en lille november baby - Heldragter fra Joha, vanter også fra Joha, bluse med fine røde striber fra Bakito og cardigan også med uld i fra Phister & Philina. Til nyfødte er jeg vild med heldragter så der ikke er noget som skiller, og jeg synes Joha har så mange lækre med uld i.
Nu mangler vi så bare at det bliver oktober og børnepengene tikker ind igen...
God weekend til alle der kigger forbi!
Indlægget er sponsoreret men ordene er helt mine egne.
torsdag den 22. august 2013
Selvbygget seng - en slags DIY i billeder
Da det viste sig at vi venter endnu et lille familiemedlem, var vi klar over at vores lille hjem skulle forandres lidt for at der blev plads. Vi har kun 83 m2 og kun to værelser der kan bruges til soveværelse og børneværelse. Alberte har fra start haft det mindste rum som værelse og vi havde det største som soveværelse og med et lille kreahjørne til mig. Men ved at der i fremtiden skal bo to børn på børneværelset blev hun flyttet ind på det store værelse.
Jeg ledte i noget tid efter en sengeløsning til os som gav mere opbevaringsplads (vi har i forvejen indbygget skabe i begge rum), så der også er til lillebrors tøj og ting i hjemmet, men også en løsning hvor vi ville få et funktionelt soveværelse. Inspirationen startede med dette børneværelse, hvor man havde bygget en seng selv. Jeg havde lyst til at overføre det selvbyggede til vores soveværelse og fandt yderligere inspiration i flere boligliv blade hvor der blev brugt Malm kommoder fra Ikea til at give ekstra opbevaringsplads, specielt sengene i nr. 9/2012 og nr. 6/2012 inspirerede mig. Samtidig fandt jeg også en anden blogger som havde lavet en seng med Malm kommoder, og nu var idéen klar til at blive udført, for det var en løsning som passede til vores lille værelse som præcis er 2 m fra den ene væg til den anden. De sidste to weekender har mine forældre så hjulpet os med at male rummene og udføre idéen, og nedenunder kan I se via billederne hvordan sengen er bygget op. Det giver os nu 4 ekstra kommoder i hjemmet med plads til opbevaring, samtidig har vi et stort hulrum under sengen med plads til ting og sager som kun bliver brugt få gange men som ikke kan klare klimaet på vores loft. Bl.a. har vi en ekstra sammerullet madras, ekstra sovepose og tæpper, og vores telt får også plads under sengen. Sengen måler 160x200 som for nogen er en lille seng. For os er det luksus, vi havde nemlig kun en 120x200 før så der var plads til mit kreahjørne i det gamle soveværelse. Der kunne godt have været plads til en 180x200 i det nye, men vi har også min gamle arvekommode der skulle være plads til. Vi håbede der kunne være plads til fem kommoder under sengen, men i stedet fik vi et hul ind til hulrummet i den ene side. Vi har købt en ekstra Ikea skammel i hjemmet for at børn og gravide nemmere kan komme op i sengen ;-) Og ellers har vi også købt nye reoler fra Trævarefabrikkernes udsalg som giver ekstra opbevaring på væggen, Alberte har fået plads til et par af hendes bøger her, det er nemlig hyggeligt at hoppe ind i mor og fars seng om morgenen og putte med hyggelæsning. Ellers har vi ikke indrettet os så meget i rummet endnu, ting tager ekstra tid med bækkenløsning, men rummet er færdigbygget og vi er virkelig glade for det.
Skulle du selv have lyst til at gå i gang, skal du endelig spørge hvis der er nogle spørgsmål.
Etiketter:
DIY,
Hjemme hos mig,
Indretning,
inspiration,
Møbler
mandag den 27. maj 2013
Pigefødselsdag
![]() |
Billede lånt her |
![]() |
Billede lånt her |
![]() |
Billede lånt her |
![]() |
Billede lånt her |
![]() |
Billede fundet på pinterest, desværre uden link |
![]() |
Billede lånt her |
Derfor har jeg også i år lyst til at gøre lidt mere ud af det. Hun har fødselsdag Grundlovsdag, og vi har derfor altid fri, det betyder også at gæsterne altid kan komme på selve dagen. Hun er meget girly lige for tiden, og derfor skal fødselsdagen også være lidt lyserød og tøset. Samtidig går hun selv meget op i at hendes fødselsdag ligger lige når det er blevet sommer, så forhåbentlig kan det blive en ude-sommer-fødselsdag, og ellers må vi pynte fint op inde.
Etiketter:
Alberte,
Familie,
Fødselsdag,
inspiration,
Pinterest
mandag den 13. maj 2013
Projekter i tankerne...
![]() |
Strukturtrøje fra bogen "Knit for your kid". |
![]() |
Billede lånt her |
![]() |
Huen og opskrift finder du her |
Men i weekenden påbegyndte jeg et nyt strikkeprojekt, jeg gik i gang med trøjen i strukturmønster fra bogen Knit for your kid. Jeg strikker den i mintfarvet kauni, og tanken er så at den skal have knapper i en kontrastfarve. Jeg håber det kan blive en efterårs/vinter trøje til Alberte.
To andre projekter jeg har i tankerne er et lappetæppe og hæklede huer. Jeg har fundet den fine hæklede firkant (med opskrift) på Pinterest, og jeg synes det kunne være fint med et tæppe lavet med den slags firkanter. Først havde jeg tænkt det kunne være et projekt i restegarn, men jeg tror jeg må supplere lidt med noget nyt, for at få det i farver der passer. Jeg er ikke gået i gang med det endnu, og måske bliver det først i sommerferien.
Jeg ved godt det ikke ligefrem er tid til huer lige nu, men jeg kunne alligevel godt tænke mig at hækle den fine hue fra Lutter idyl til både Alberte og jeg. Jeg har masse af grå og lilla alpaca liggende, så mon ikke det også er et sommerferieprojekt.
lørdag den 13. april 2013
Havedrømme
![]() |
Billede lånt her |
![]() |
Billede lånt her |
![]() |
Billede lån her |
![]() |
Billede lånt her |
![]() |
Billede lånt her |
På mandag kommer foråret vist for alvor, så må det snart være tid til at komme i gang.
søndag den 10. februar 2013
Endnu en skøn dag
Så kommer der endnu et indlæg om et skønt arrangement. Denne gang var det Kähler der havde inviteret til bloggerarrangement først i deres Coffee Station på M.P. Bruunsgade i Århus, og efterfølgende i deres flagshipstore på den anden side af gaden. Jeg havde ikke besøgt deres Coffee Station før, men det var en virkelig positiv oplevelse, og jeg kan med sikkerhed sige det ikke er sidste gang jeg kommer forbi. Faktisk serverede de den bedste kaffe jeg længe har fået, og så fik jeg endelig mulighed for at smage en macaron, og den var lækker. Deres barista Anders var med til at gøre oplevelsen levende og han var meget kompetent ud i kaffebrygningen.
Efterfølgende var vi forbi deres flagshipstore, som jeg har besøgt før, og klart er mit foretrukne sted at købe Kähler produkter. Butikken i sig selv er en oplevelse, med tre rum med hver deres indretning ud i et, som skaber en helt speciel stemning. Samtidig er det lækkert at alle de fine designs fra Kähler er samlet et sted, så helhedsoplevelsen er komplet. Med os hjem fik vi en lille gave, heriblandt et mano krus i rød og en macaron som jeg har nydt her til formiddag.
Hvis du en dag kommer forbi Århus, så kig forbi M.P. Bruunsgade, og oplev stemningen omkring Kähler Coffee Station, deres flagshipstore og deres spisesalon.
I aften kommer det igen til at handle om Kähler - for der skal jeg have fundet den heldige vinder af min give away :-)
Etiketter:
anbefalinger,
Andre bloggere,
Godter,
Hygge,
inspiration,
Keramik
lørdag den 1. december 2012
Anderledes advent
I år er vores adventsdekoration lidt anderledes end den plejer, men jeg trængte til noget nyt. Tit når jeg at blive træt af adventsdekorationen inden vi når til juleaften. Men i år prøver jeg så noget nyt. Det er ganske simpelt, med træperler på lædersnor, og ud for lysene har jeg trykt med stempler "et, to, tre, fire".
Glædelig 1. dec til alle - jeg håber I har fået en god start på den hyggelige måned!
Abonner på:
Opslag (Atom)