Viser opslag med etiketten lækre sager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lækre sager. Vis alle opslag

onsdag den 7. august 2013

This and that




Det er sjældent jeg finder fine lopper, men jeg er nu heller ikke så ofte af sted, og tit er det bare forbi brugtvareterminalen i Viby og der kan man ikke for alvor gøre et røverkøb efter min mening fordi de ved hvad tingene skal koste. Men engang imellem kommer jeg også forbi de små genbrugsbutikker, og der fandt jeg forleden en 'potte-lotte', et fint pottehoved som vist er af østtysk oprindelse (tror jeg), jeg fik den til en flad femmer og synes hun er så fin med lidt grøn hår.
Alberte leger med Cirkus Summarum merchandise, i søndags var vi nemlig af sted for at se det på Tangkrogen, og det var et kæmpe hit, både for store og små. Hvis ellers de fortsætter med det næste år, håber jeg vi kommer af sted igen.
Hvis du mangler stof til kommende syprojekter og ikke vil give en formue for det, kan jeg anbefale at køre forbi Stof & Stil. Jeg var der i går, det var ikke meget jeg købte men der var virkelig meget fint. Det fine jersey med tigere er jeg helt vild med, men ellers havde de også mange fine sort/hvide grafiske stoffer.
Det sidste lille billede viser et lille køb jeg gjorde i Skagen. Skålen har intet med Skagen at gøre som sådan, den er bare fra House Doctor, men jeg elsker mønstret på den, og butikken jeg var forbi, Hesselholt, var fyldt med lækre sager.

onsdag den 13. marts 2013

Forår eller vinter?




Skal det være forår eller skal det være vinter? Det er som om at både jeg og vejret mikser årstiderne lige for tiden. Men er det ikke en del af charmen ved at bo i et land netop med årstiderne? Godt nok er jeg ikke fan af den sne som faldte så fint i går i store tunge snefnug, men i dag er det snart væk igen, og solens stråler kigger igen frem. Så går det nok, og så hurtigt som tiden går så er det forår inden vi har set os om, og indesyslerne bliver lagt lidt til side til fordel for udelivet. 
Forårsskoene til ALberte er i hus, lækre leo-sko fra Zara. Der sniger sig lidt påske ind i vores hjem, en hyggelig og dejlig lys højtid. Og så har jeg endelig noget nyt på pindene, en simpel trøje til mig selv i, hold nu fast, 50% morbærsilke, 10% bourettesilke og 40% uld - og med lidt tweedeffekt i.

God onsdag til alle - håber I kan holde varmen :-)

mandag den 21. januar 2013






Først og fremmest vil jeg lige sige tak for kommentarerne til sidste indlæg, jeg er alt for langsom til at svare, men de er meget værdsat :-)

Generelt er her alt for stille på bloggen, og jeg får heller ikke læst med på andre blogs. Jeg er i gang med eksamensslutspurten, og på torsdag er 1. semester (forhåbentlig) overstået. Jeg glæder mig til et nyt semester og ny litteratur, men først skal jeg lige igennem de næste dage. 
Fredag fik vi fejret min kæreste med en himmelsk kage (opskriften finder du her). Ellers var weekenden sat af til netop eksamenslæsning, overarbejde og hjemmehygge med datteren. Vi fik tegnet, og som alle andre forældre elsker jeg Albertes første "rigtige" streger. Der er blevet spist masse af norsk brunost med hjemmesyltet brombær. Og så har jeg endelig fået strikket et par pinde på Elvira kjolen til Alberte, den har ligget urørt i en måned efterhånden, men nu glæder jeg mig til at få den færdig. Det sidste billede er af mit fine Wonderful Copenhagen billede jeg fik af min søster i fødselsdagsgave i november, det står jo så fint sammen med anden.

fredag den 4. januar 2013

Hverdag igen






2013 er godt i gang, med eksamenslæsning og hverdag, men efter en dejlig jul er det nu heller ikke så tosset endda. 
Jeg er i gang med et forhåbentlig hurtigt strikkeprojekt af nogle af resterne fra min cardigan. Vi skal nemlig en tur til Norge her i januar, og jeg håber jeg kan nå at lave et par lune hyggebukser færdig til Alberte, som hun kan få med. En lille and er flyttet ind her, en julegave fra min søster, som jeg er meget glad for (Asmussen dråbestagerne i baggrunden er iøvrigt kære arvestykker fra mine bedsteforældre). Lidt forår i form af perlehyacinter er rykket ind. Og så lagde jeg året ud med at få styr på vores hjem, så der nu er mere ryddelig, og der er mine fine æsker fra HAY en god hjælp, og så er de jo i sig selv fine at kigge på. Inden julen efterlyste jeg nogle Liberty rester og både Katrine og Karen Elisabeth havde nogle jeg måtte købe, så nu er der ingen undskyld for ikke at komme i gang med patchworkprojekterne (andet end manglende tid selvfølgelig). 

mandag den 10. december 2012

Cirkler og lidt fra Arkitektskolens julemarked



Jeg er ret vild med Ninnas cirkler lavet af gamle blade, så for nogle uger siden fik jeg udstanset en del, nu mangler de så bare at blive til en guirlande (eller måske en collage af en art). I mellemtiden har jeg så byttet mig til en fin cirkelguirlande fra Fie, som nu pynter ved cirkeldamen (meget passende - selv om jeg ikke først havde tænkt over det). I lørdags var jeg forbi julemarkedet på arkitektskolen, der var mange fine ting, men desværre også meget trængt af mennesker. Og for et lille menneske som mig, var det ikke helt nemt at få et overblik. To fine prints kom dog med hjem fra Christine Hauge Ringsmose og det lille fra Kathrine Holm.

fredag den 30. november 2012




Jeg har fået en lille illustration som betyder ret meget for mig, den er lavet personligt til mig, og rammer ret godt. Det er Mille, som har tegnet den og fundet på det lille vers. Lige nu er den placeret over min "strikkeplads", men jeg vil egentlig gerne have den fremhævet lidt mere. 
Jeg har hæklet nogle vimpelranker i denne uge, egentlig tiltænkt et julemarked, der slet ikke var noget salg i. Så hvis nogen har interesse i at købe må de sige til, jeg har yderligere en ud over de viste (i lyserød, karrygul og sort). 
Vores gang har også fået lidt nyt på væggen, det er fine prints min kæreste gav mig i fødselsdagsgave (de 2 Bob Noon kort), er vild med Århus Rådhus har fundet vej til et af dem. 
I mandags da jeg mødtes med mine krea-veninder, havde Gitte en "bare-fordi" julegave med til os alle (7!), en fin lysestage, og jeg blev helt rørt over den fine tanke som lå bag. (psst Gitte har lige startet en give away - så kig ind til hende og leg med).

fredag den 16. november 2012

Lampe og lidt andet nyt





Da jeg skulle bytte en gave fra kæresten, kom jeg hjem med en ny lampe fra Nordic Tales. Det var kærlighed ved første blik - hvis man kan sige det om en lampe, træet, den fine stofledning og den flotte store pære er lige min smag. Den kommer slet ikke til sin ret på billeder. Papirssugerørene kunne jeg ikke stå for da jeg så dem i Plint, smoothien smager ligesom bedre med dem;-) Risengrød indtages af de "rigtige" gammeldags risengrødsskåle fra en lille lokal pottemager fra den by jeg er opvokset i. Dem fik jeg også i fødselsdagsgave - ligesom den fine Helbak smørkrukke i baggrunden.  Og så gjorde jeg lidt gode fremtidige køb til Alberte, da jeg fik et tip fra hende her om ophørsudsalg hos Pipsqueak.

tirsdag den 13. november 2012

En fin HAY løsning



Jeg har ofte mange små ting med mig på farten, og det har min kæreste åbenbart luret (og at de flyder rundt i hjemmet også). Så da han, uden jeg havde ønsket mig det, gav mig disse opbevaringslommer fra HAY, blev jeg faktisk ret glad. De ser jo rimelig simple ud, men overfladen er dejlig blød, de er i fem forskellige størrelser, alt efter hvad man skal have i, og så har de en klassisk nem lukning. Jeg bruger dem til de løse ting jeg skal have med til undervisning, så har jeg fast en lille en med hæklenål, målebånd osv. Ellers bliver mine strikkepinde også opbevaret i en. Og så har jeg fundet ud af at den store er god til at samle de små ting, jeg får lavet til det julemarked jeg skal på.


onsdag den 30. maj 2012

Loppelækkerier

I dag var jeg et tilfældigt smut forbi genbrugs centralen. Endelig var der lidt lækkert der skulle med hjem. En lampe til over spisebordet, gamle trykkeribogstaver (dem er jeg særlig glad for, og de kostede kun 1,5 kr pr. stk.), børnebøger der minder mig om ferie hos bedsteforældrene og et lille måge fad i ypper miniature udgave. Det sidste er ikke lopper, men nye notesbøger fra Søstrene Grene, som bare er så fine i farverne.





fredag den 20. januar 2012

I proudly present...

... Min familie... 
Ja hvorfor skal I nu præsenteres for dem, og hvorfor gør jeg et stort nummer ud af det. Jo ser I, der hviler et vist kreativt pres på én med sådan en familie, men jeg er nu stadig stolte af dem (og det er jeg selvfølgelig også af dem der ikke bliver nævnt her). Men here goes...


Min kære søster er uddannet glaspuster fra Glas- & Keramikskolen på Bornholm. Hun har bl.a. designet og lavet denne fine skål, som hun har foræret mig.

Min mor har jeg jo efterhånden nævnt flere gange, hun er butiksindehaver men også strikkedesigner og laver workshops.
Min moster er keramiker og uddannet på designskolen i Kolding. Hun dekorerer med f.eks. sorte blommer, men laver også de fineste ting med blomsterdekorationer.



Min onkel er også keramiker og uddannet på designskolen i Kolding. Han er bl.a designer for Kähler, så der er nok flere af jer der kender hans designs. Nogle af dem er de her.


Og nåh ja så får I da også lige min mors fætter (selv om det selvfølgelig er lidt langt ude)... Ham kender I nok også...

Se så er der da noget at leve op til... Men det er vældig inspirerende med en familie, hvor flere arbejder med noget kreativt.




søndag den 27. november 2011

Weekend

Tid til hyggelig morgenmad

Notesbog med fin fin forside til bare 25 kr.

Ego-tid med serier tappet direkte fra USA ;-)

Vores simple kalenderlys står nu klar.

Adventsdekoration på nyfunden Empire fad fra B&G. Tænker der skal tilføjes en hæklet kugle mere.