For et par uger siden modtog vi en masse poser fyldt med rugbrødssnacks fra Kohberg. Alberte havde store øjne og var hurtig til at få plaget en pose til blive åbnet så hun kunne testsmage dem. Der er to varianter, en med chokolade og en med rosiner og gulerødder. Egentlig skulle de deles ud på en arbejdsplads, men da jeg jo er studerende på barsel valgte vi den følgende dag at overraske hele Albertes institution - vuggestue, børnehave og pædagoger. Og hvor var det bare fedt at se hvor glade de blev. Om eftermiddagen fik jeg da også at vide hvor glade de alle havde været da der havde været ekstra snacks i løbet af dagen. Da der var rigeligt med poser til en ekstra overraskelse tog min kæreste også snacks med til hans arbejdsplads for at overraske dem, og her var de lynhurtigt væk og blev godkendt af alle.
Ofte er en give away jo med noget man kan vinde til sig selv, men denne gang er det ikke bare én selv man kan glæde men også ens arbejdsplads. Og meget mere end en omgang rugbrødssnacks skal der altså ikke til før folk føler sig værdsat, og hvor er det bare fedt.
Du har nu muligheden for at vinde rugbrødssnacks til din arbejdsplads/afdeling (dog max. 500 poser). Alt du skal gøre er at skrive en kommentar til dette indlæg med antallet af kolleger der skal overraskes. Den heldige vinder vil modtage snacks på arbejdspladsen i midten af november.
Jeg trækker en vinder om en uge - d. 9 oktober.
Først og fremmest vil jeg sige tak til alle jer der havde lyst til at lege med. Og tak til byMIMA.dk som har sponsoreret den fine præmie.
Jeg har fundet en heldig vinder af et par øreringe med hjælp fra findenvinder.dk, og den heldige blev Mai. Jeg sender dig en mail, så du kan få sendt din fine præmie.
Og så håber jeg I kigger forbi i aften igen hvor jeg skyder gang i endnu en give away - denne gang en hvor det er andre man kan få lov at glæde - og det er nu heller ikke så tosset endda.
Fortsat god dag :-)
Efter nogle rigtige hårde dage med lidt for meget sygdom, har vi haft en stille weekend, hvor der har været tid til ro og hygge. Jeg havde en stor træng til at komme ud og få lidt luft i hovedet, efterårssolen og vinden er skøn og frisk og virker helbredende i sig selv. Hvis man så oven i købet kan indtage noget af efterårsnaturen så tror jeg man er godt på vej igen til at komme oven på. Lækre brombær fra skoven, fin eftersårspynt og en god og fyldig hokkaidosuppe - det er godt, og farverne er skønne. Inden længe bliver skoven helt gylden og det er i min verden ligeså smukt som når alt springer ud og er lysegrønt om foråret.
Meget apropos efteråret så er jeg i aften inviteret forbi Kähler for at se deres fine efterårsnyheder, jeg glæder mig rigtig meget, og har allerede fundet nogle favoritter på deres hjemmeside. Men mere om det i morgen.
Jeg vil også lige komme med en reminder om min give away, som slutter i morgen. Skynd jer at klikke ind her og kaste et lod i puljen om et par fine øreringe.
Jeg har strikket en del den sidste tid, og hæklenålene bliver ikke brugt så meget. Men i weekenden fik jeg lyst til at hækle små "bare fordi" ting. Jeg fik lavet en større edderkop til Alberte (den første jeg lavede, kan du også se her), et par små græskar og en rangle.
Engang i mellem kan det være meget hyggeligt at sidde med de små projekter. Du kan finde DIY på edderkopperne her, på fine rangler her (min er dog lavet ud fra hovedet) og græskarene har jeg freestylet men der findes flere DIY på dem rundt omkring.
Næste lille projekt jeg skal prøve er disse kogler, synes de er fine som efterårspynt.
Det er med stor glæde jeg kan starte denne fine Give Away i samarbejde med byMIMA.dk. byMIMA.dk laver lækre håndlavede porcelænssmykker og mange andre fine ting i porcelæn. Jeg kan anbefale at kigge forbi deres facebookside, hvor du kan se flere af deres fine produkter. - Og hvis du er på instagram kan du også følge dem på @bymimadk eller se flere af deres fine ting under hashtagget #bymima.
Jeg er helt vild med deres fine porcelænscreoler og den pudderfarvede kan jeg slet ikke stå for. Og endnu et plus er at de er super nemme at tage af og på.
Du har nu muligheden for at vinde et par øreringe fra byMIMA.dk, det eneste du skal gøre er at skrive en kommentar til dette indlæg, hvor du samtidig skriver hvilke øreringe du er særlig vild med - klik ind forbi deres facebookside og se hvilken farve og facon der er din favorit.
Jeg trækker en heldig vinder d. 1. oktober :-)
Du er velkommen til at låne det øverste billede, og reklamere for give away'en, det giver ikke ekstra lodder men god karma ;-)
Tiden går stærkt. Alberte øver og øver i at skrive - eller lave lektier som hun siger. Når jeg ikke ellers har hende hjemme på fridag, har jeg masse af tid til at rode med alverdens idéer - og alt den fritid tillader også at det ikke er alle idéer der lige lykkes med det samme.
Men i det mindste har vi nu endelig fået et ur på væggen, som vi længe har manglet, så nu kan vi da holde øje med alt den tid som flyver af sted ;-) Uret er iøvrigt købt hos Idémøbler til 157 kr. - og jeg synes det er helt fint og enkelt bl.a. med trærammen.
... Du er så velkommen, og vi elsker dig som de andre årstider med dine danske æbler og dertilhørende æblekage, ulden garn, kastanjer og smukke farver.