søndag den 3. november 2013
I god tid med adventspakkerne
I år har jeg været i virkelig god tid med adventspakkerne, så allerede nu ligger pakkerne klar til det bliver d. 1. december og dermed første søndag i advent. Jeg har købt en Mumilågekalender som selvfølgelig er til den første søndag, en tallerken også med Mumi (Ja vi er glade for Mumi herhjemme). Så har jeg også fundet en bog med Lotte fra Spetakelmagergade, som er Albertes største idol og så blev det også til en lille snekugle med julemanden i, som er pakket ind med tallerkenen. Den sidste gave har jeg selv lavet til hende. Hun er stadig rigtig glad for hendes legekøkken og bruger det i mange forskellige lege, og da hun endnu ikke har et sushisæt besluttede jeg mig for at lave det til hende. Jeg har lavet det helt enkelt og igen har jeg sjusset mig frem til hvordan det skulle laves, og synes faktisk det er blevet en helt fin adventspakke. Jeg kan godt lide at der lige er en hjemmelavet gave blandt det købte, og jeg ved det falder i god jord alligevel.
Hvad med jer, er I også i gang med at tænke på adventspakker? Og er der mon nogle gode idéer til hjemmelavede pakker?
Etiketter:
Alberte,
Børn,
Gaver,
hjemmelavede gaver,
Hæklerier,
Jul,
Små kreaprojekter
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Sushi-sættet er for sejt ;0)
SvarSletJa, jeg mangler stadig at få lavet de hjemmelavede kalendergaver, men jeg har nok købte til at dække hvis jeg ikke når det... Så bliver de bare splittet op i mindre dele
Tak :-) Købte er også ligeså fint, og dejligt hvis du ikke behøver at stresse over det når baby kommer :-)
SletHvor er det sushi-sæt bare for fedt! Rigtig godt lavet :)
SvarSletTusind tak :-)
SletHvor er det nogle skønne gaver. Hvor er mumi kalenderen fra? :)
SvarSletHerhjemme er jeg også i fuld gang med en kalendergave - til min mormor. :)
Derudover er et par af julegaverne også købt, så julen kan bare komme an, kan den. :D
Dejligt at være i gang :-) Jeg har også købt lidt julegaver. Mumikalenderen har jeg købt hos lekmer.dk, synes den er så fin :-)
Sletdet sushi sæt er da helt fantastisk - skøn gave! :)
SvarSlethvor har du fundet mumi kalenderen?
Tak :-) Den er købt hos lekmer.dk - synes den er virkelig fin.
SletDet er nogle skønne gaver og sushi sættet er da smadder flot!
SvarSletHerhjemme har jeg ikke haft tid til at tænke på jul endnu, men heldigvis tilbød min svigermor at lave pakkekalender til min dreng Silas :-) Så jeg er også spændt på hvad pakkerne indeholder i år!
Dejligt når andre træder til. Et år lavede min datters oldemor adventspakker til hende, og sidste år byttede jeg med min søster så vi lavede til hinandens døtre. Så i år er det hyggeligt selv at lave til Alberte :-)
SletNej nej nej hvor er det bare et fint sushi sæt! Du er SÅ sej til at hækle Marie :)
SvarSletTusind tak Pernille :-)
SletFine gaver og så fint med sushi, det var faktisk en god ide - Oliver kan ikke rigtig lide sushi, men vil gerne spise med pinde.. måske et hæklet sæt var bedre til ham :D Her har vi kalendergaver, hver dag så jeg mangler mange endnu.. til gengæld har jeg købt de første julegaver i dag, dejligt at have taget hul på det.
SvarSletDet er ligeså fedt at få købt nogle af julegaverne, jeg er også gået lidt i gang med det :-) Ja med pakkekalender skal der lidt flere til, men du finder jo sikkert på en masse fine ting :-) Og måske kan han "spise" lidt med pinde så hvis du hækler til ham ;-)
SletFine gaver- og jeg er sikker på at sushi-sættet bliver et hit:-)
SvarSletJeg har lavet hjemmelavede adventsgaver til min mor og moster, men til børnene har jeg kun nået at købe udstikkere (bogstaver) - men jeg har en laaang liste med både hjemmelavede og købe-gaver, så mon ikke jeg når det hele :-)
Hvor er du sød og overskudsagtig at lave hjemmelavede til både din mor og søster - sejt! :-) Og du når helt sikkert også til børnene - i år har jeg jo en særlig grund til at prøve at være i god tid ;-)
SletJeg istemmer koret: Det sushi-sæt er simpelthen så sejt:-)
SvarSletDet må jeg huske;-)
Vores Magnus er "kun" 7 måneder netop nu, så adventsgaver er ikke endnu -men iiiiih jeg glæder mig til det;-):-)
Kh Jonna
Nej så kan I godt vente, og kan godt forstå du glæder dig, det er så hyggeligt :-) Faktisk havde Albertes oldemor lavet pakker til hende til hendes første december og der var hun kun 6 måneder. Hun forstod det overhovedet ikke, men vi hyggede med det alligevel :-)
SletSejt sushi-sæt, og fine ting ellers. Der er jo enormt mange ting du kan lave til legekøkkenet, hvis du skal have flere gaver.
SvarSletJeg er slet ikke begyndt endnu. Vi har julesokker og er lidt splittet omkring det - for med 24 små gaver bliver det bare nemt små-dims, mens det er nemmere med lidt større adventsgaver. Alligevel synes jeg det også er rigtig hyggeligt der er lidt til hver dag.
Jeg har valgt pakkekalenderen fra fordi jeg ikke gad 24 små gaver som ikke kan bruges så godt (i hvert fald med vores budget). Så det bliver adventspakker. Men de andre år har vi haft en nisse boende på loftet i december og han kan godt finde på at lægge pebernødder eller klistermærker i julesokken - så lidt ekstra kommer der også :-)
SletJa, jeg er begyndt, man kan jo aldrig vide om man får tid. Her hjemme er det store hit klistermærker , og de får hurtigt ben at gå på. Så der er købt en masse klistermærker og nogle andre ting...
SvarSletLige præcis Anette sådan har jeg også tænkt, med termin om 2 uger ved jeg ikke hvad overskuddet er til, så nu er der styr på adventspakkerne. Klistermærker hitter også her, så det er bestemt en god gave :-)
SletSkønne gaver! I år har jeg virkeligt været doven, så pigerne får henholdsvis en kalender med Lego Friends og Hello Kitty. Det var Karolines højeste ønske, og Luna Marie vil bare gerne have det samme som sin søster. Men så bliver der tid til at nørkle lidt ekstra med julegaverne.
SvarSletDen model kunne jeg også have brugt - og havde sikkert gjort det hvis jeg skulle læse helt op til og efter termin. Mumikalenderen er med masse af små mumifigurer så der er også lidt at lege med hver dag i december :-) Lego Friends er virkelig også et hit hos Alberte.
SletDet er altså sejt, det sushisæt.
SvarSletJeg tager mig selv i også at ønske mig sådan en Mumikalender - bare lidt :)
Haha køb den ;-) Jeg har jo kigget på bagsiden hvor man kan se alle figurerne der er i, og hold op de er søde. Så der kan blive en helt mumiby :-)
SletSikke fine pakker - Lotte bogen er bare så sød!
SvarSlet- Anne
Ja det synes jeg nemlig også, og hun elsker bare Lotte, så det var en oplagt gave :-)
SletDu er simpelthen så sej Marie - hatten af for det ultrafine sushisæt!! Og sikke nogle skønne skønne gaver - de falder helt sikkert i god jord! Jeg har endnu ingen gaver købt - men jeg har lavet en list over hvad der skal købes - så lidt i gang er jeg!
SvarSletTusind tak Line :-) En liste er en god start, med den er man i sig selv ret langt :-)
SletHvor ER det sushisæt flot lavet! Wow!
SvarSletMvh kim