onsdag den 2. april 2014

Fire til bords


Der bliver most, mast og rørt til den store guldmedalje her hjemme. Vi har nemlig udvidet frokosten og aftensmaden med en ekstra person, en lille mand der skal lære hele madverdenen at kende. Han er nysgerrig, interesseret og heldigvis meget villig til at smage på det hele. Det er hyggeligt vi nu også har Bertram med til bords. Det kræver dog også lidt ekstra tid i køkkenet når hans mad også skal være færdigt samtidigt, også selv om det bare er grød, frugt, kartofler og grønt der står på hans menu. Indimellem prøver jeg at gøre det nemt ved at vi også får noget af det samme, og så venter med at salte det. Forleden fik han most kartoffel og gulerod og vi andre fik så en tyk og cremet kartoffel/gulerodssuppe med lækker topping - ristede svampe og porrer, ristede bacon, parmesan, creme fraiche og purløg. Den slags mad elsker Alberte også, hun nyder at sidde og anrette selv ved bordet med de forskellige ting. Og så kan jeg godt lide tanken om vi alle får noget af det samme, noget der bestemt bliver lidt nemmere at realisere om et par måneder hvor Bertram må få ret meget. Ud over maden betyder det meget for mig at især aftensmadsbordet i hverdagene er der hvor vi samles og hygger og snakker. Og det vil jeg gerne at mine børn næsten får ind med modermælken.

Retten kan jeg i øvrigt varmt anbefale - baby til bords eller ej :-)

6 kommentarer:

  1. Ser lækkert ud Marie. Hos os fungerer det også altid godt når de to krudtugler selv kan mixe og matche deres mad som de har lyst :o)
    Jeg sætter også en (stor) ære i at samles om måltiderne, der er rigeligt med drøn på, på alle andre tidspunkter af døgnet

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis. Der skal være et tidspunkt hvor alle i familien kan samles og der kommer ro på og der bliver snakket. Synes det betyder så meget i hverdagen :-)

      Slet
  2. Synes også det lyder som en god ide at vænne hele familien til at spise sammen og at du kan få det til at passe med at i spiser nogenlunde det samme, så er det jo perfekt. Jeg skriver det bag øret da det jo er os lige om lidt. Der er i hvertfald store smaskelyde fra skrålstolen når vi andre spiser

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh spændende Anette :-) Synes du ikke bare det er gået hurtigt med de små, lige pludselig sidder de jo og langer rugbrødsmadder ned.

      Slet
  3. Mums det ser lækkert ud, og uf altså, de skåle der, de er godt nok flotte!!!! ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg er også bare så glad for dem :-) Har også tallerkner, kopper, fad, sildeskål og en stor dejskål. Jeg elsker det og når pottemageren så er en som betyder noget oven i, bliver det jo ikke mindre værdigfuldt :-)

      Slet