Jeg ved ikke hvad dit forhold er til Barbie, men jeg kan huske hvor glad jeg var for mine dukker da jeg var lille. Jeg havde en hel verden kørende med dukkerne og elskede alt det fine tøj og udstyr man kunne få til dukkerne.
Alberte har længe snakket om at hun godt kunne tænke sig en Barbie, så da jeg blev spurgt om vi vil teste et par dukker, tænkte jeg at det var et job Alberte gerne tog sig af.
Hun er vældig fascineret af det fine tøj og skoene de har på, hun er stadig lidt for lille til at bygge en stor leg op omkring dukkerne, men da jeg lavede en lille papkasse som dukkerne kunne sove i blev hendes leg med dem endnu bedre.
Give Away - vind en veninde til Barbie
Har du mon også en lille pige derhjemme eller kender en lille pige som kunne tænke sig en veninde til Barbie - Midge som hun hedder - så har du muligheden for at vinde hende her. Alt du skal gøre er at skrive en kommentar til dette indlæg - og så trækker jeg en vinder om en uge d. 16/11 kl. 10.
Har du lyst til at se en lille tegnefilm med Barbie og hendes venner, kan du gøre det lige her:
Produkterne er leveret som testprodukter, men ordene er mine egne. Filmen er blot en lille tegnefilm, og ikke ment som en reklamefilm.
Med termin 23. november er der ikke længe til vi bliver en mere i familien. Derfor har vi også i denne uge været ved at finde autostol og andet ned fra loftet, og vasket en del af det der skulle vaskes. Vi havde næsten intet tøj til ham i str. 50, og da Alberte brugte det i to måneder satser jeg også på at han skal starte ud i det. Så den anden dag sad jeg med Alberte og købte lidt hjem fra H&M, hun nød at være med til det, og da det kom med posten var hun stolt over at det var det tøj hun havde valgt til ham. Vi gør hvad vi kan for at hun kan være en del af det uden at det skal trækkes ned over hovedet på hende hele tiden. Jeg har også købt et par små uldne leggings fra Christina, de er dejlig varme, og jeg er stor fan af uld til børn i disse måneder. Jeg er også startet på det vel nok sidste lille strikkeprojekt til ham, en lille vest fra bogen Babystrik på pinde 3-3,5. Jeg synes den mørkegrønne farve er så skøn, men vesten er lidt kedelig at strikke, selv om det ellers er et overskueligt projekt.
Libero har været så sød at sende en testpakke til når han melder sin ankomst. En dejlig pakke der indeholder alt i babypleje som vi lige skal bruge. Ud over tingene på billedet, var der også babyolie, zinksalve og et lille tæppe. Alt sammen noget vi nok skal få stor glæde af.
Libero produkterne er sendt til mig som en testpakke, men ordene er helt mine egne.
Lidt billeder fra de sidste dage.
1 - Små hæklede pulsvarmere som Alberte ønskede sig efter at have set mine.
2 - Risengrødshygge.
3 - En pakke til min søster med min første hæklede grankogle. Opskriften finder du her.
4 - Julepynt in the making, lidt i god tid måske, men det var hyggeligt at sidde med. Nu er det efterhånden ved at være tørt og klar til at blive malet/lakeret en af de næste dage.
Og så er det tre dage siden at min blog havde 2 års fødselsdag. Jeg forstår ikke hvor tiden er blevet af, bloggen har bidraget med så mange positive ting i mit liv - frem for alt en masse nye bekendtskaber og venskaber :-)
I år har jeg været i virkelig god tid med adventspakkerne, så allerede nu ligger pakkerne klar til det bliver d. 1. december og dermed første søndag i advent. Jeg har købt en Mumilågekalender som selvfølgelig er til den første søndag, en tallerken også med Mumi (Ja vi er glade for Mumi herhjemme). Så har jeg også fundet en bog med Lotte fra Spetakelmagergade, som er Albertes største idol og så blev det også til en lille snekugle med julemanden i, som er pakket ind med tallerkenen. Den sidste gave har jeg selv lavet til hende. Hun er stadig rigtig glad for hendes legekøkken og bruger det i mange forskellige lege, og da hun endnu ikke har et sushisæt besluttede jeg mig for at lave det til hende. Jeg har lavet det helt enkelt og igen har jeg sjusset mig frem til hvordan det skulle laves, og synes faktisk det er blevet en helt fin adventspakke. Jeg kan godt lide at der lige er en hjemmelavet gave blandt det købte, og jeg ved det falder i god jord alligevel.
Hvad med jer, er I også i gang med at tænke på adventspakker? Og er der mon nogle gode idéer til hjemmelavede pakker?
De sidste dage har jeg fortsat med hæklerierne i sofaen, og det er blevet til to gaver til to søde små piger. Da Christina var så sød at dele opskriften på en hæklet My Little Pony så måtte jeg forsøge at lave en til Alberte. Hun har endnu ikke nogle af dem i plastik og kender egentlig ikke så meget til dem, men den hæklede udgave blev så den første. Og hun er virkelig glad for den.
Den lille japanske pige har jeg hæklet til min niece som siden hun var i Japan for nogle år siden har været vild med den slags. Jeg har ikke fundet nogen opskrift, så jeg måtte freestyle mig til noget der kunne minde om en japansk dukke. Jeg håber hun bliver glad for den.
Begge er hæklet som små "bare fordi" gaver - der behøver vel ikke være nogen grund til at gøre et par små piger glade :-)
Kunne du tænke dig at skabe fokus omkring et godt formål, der kan være med til at tænde lys i Afrika? - Svaret var selvfølgelig ja. I Uganda har 80 % af befolkningen ikke strøm, det betyder også at når det er mørkt er det virkelig mørkt. Befolkningen har brugt giftige petroleumslamper, men det vil Energinord nu være med til at gøre noget ved. Ved salg af solcellelampen Little Sun er de med til at give befolkningen alternative muligheder når det gælder belysning. Når du køber en Little Sun solcellelampe, køber du reelt også en til en familie i Uganda.
I går da stormen rasede slukkede vi lyset inden Albertes sengetid og tændte Little Sun lampen. Den giver virkelig meget lys, så ud over at man støtter en god sag, får man også en meget anvendelig lampe til campingturen eller til en tur på loftet i mørket. I Danmark er det jo kun i den slags situationer vi får brug for en lygte, normalt er vi jo så priviligeret at kunne tænde alt det lys vi vil uden at tænke videre over det. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i hvordan det må være at sidde i mørke hver aften.
Du kan læse mere om projektet her: www.lysiafrika.dk
Og læg så mærke til det sidste billede af Alberte, hun ser da nærmest lidt Halloween-uhyggelig-ud i mørket.
Der skal hele tiden lidt til for at genoplade batterierne. Jeg er træt i kroppen og mit bækken gør efterhånden meget ondt. Jeg er i 37. uge nu, så det er nok temmelig ens for alle der er højgravide. Før weekenden fik jeg lavet lidt hæklerier - jeg er stor fan af sofaaktiviteter - det blev til et par pulsvarmere som jeg faktisk godt kunne tænke mig at lave flere af. De er nemme at hækle og dejlige lune mens man stadig har fingerne fri. Jeg har set flere i samme stil på instagram, og det var det der lod mig inspirere. Og så fik jeg lyst til at lege med mønstre og former, og det kom der et iphonecover ud af. Jeg er ikke vant til at hækle i flere farver, så det var mest af alt bare for sjovt.
I lørdags var jeg i sommerhus med de søde piger som jeg før har nævnt at jeg har mødt gennem bloggen. Det var en dejlig dag, og mit kamera holdte fri, i stedet blev der snakket, spist, hæklet og strikket. Næste gang håber jeg at kunne være med hele weekenden.
Ellers er det små ting som er med til at genoplade energien lidt, som når kæresten og Alberte sørger for hjemmebag, eller friske efterårsblomster i stuen. Og så gør jeg alt for at lave noget kreativt hver dag, om det så bare er en lille ting. Det er med til at holde gejsten oppe når det gør ondt.
Te, karameller og en god bog, hvor tit forkæler du dig selv på den måde - og hvor tit er der i virkeligheden tid til det? På det plan er jeg jo priviligeret med den lange barsel inden baby bliver født. Så da jeg blev spurgt om jeg vil læse og anmelde Forfulgt af Mahtob Mahmoody skulle der ikke meget betænkningstid til. Oven i det er jeg jo normalt litteratur- og sprogstuderende og læser og vurderer til dagligt meget litteratur, så det har været en sand fornøjelse igen at læse - også med kritiske øjne.
Ikke uden min datter husker de fleste fra 80'erne/90'erne. Jeg selv blev meget betaget af den historie, jeg kan huske hvordan den virkelig fik mine barneøjne til at se andre kulturer i verden på godt og ondt. Forfulgt er datteren, Mahtobs egen historie.
Da jeg fik bogen var min umiddelbare reaktion, åh nej hvad kan den bog - udelukkende dømt ud fra coveret. Man skal ikke dømme ud fra det ydre, men alligevel frygtede jeg lidt hvordan hun ville formidle hendes historie, skørt måske i know. Men da jeg så gik i gang var den bedre end ventet - i hvert fald de første 135 sider var jeg godt grebet af hendes historie. Det er også i den del hun fortæller om tiden i Iran, hendes fars tyranni og hendes mors kamp for flugten. Efterfølgende er det tiden tilbage i USA, kampen om et normalt liv og alt det hendes fars valg har medført der fylder bogen.
Det som for mig virker godt i bogen er det psykologiske i forholdet mellem hende og hendes mor - morens måde at behandle hende på, og hendes egen åbenhjertighed omkring hvem hun var som barn og hvad hendes forældre gjorde af rigtige og forkerte ting på hver deres måde. Bogen bliver ikke en stor jammeranklage men snarere en forklaring på hvordan man lever videre og får det bedste med. Flere gange lægger Mahtob også vægt på at nogle minder kan være mere eller mindre korrekte, men at hun fokusere på at det skal være hendes minder og ikke minderne igennem hendes mor.
Jeg kan helt sikkert anbefale at læse bogen, hvis du som jeg også blev grebet af Ikke uden min datter. Og hvis du har interesse i at læse en historie skrevet på baggrund af to kulturer. Og heldigvis er det grund nok, for jeg vil stadig mene at bogen ikke er et litteraturisk kunststykke, men det er der så meget af den litteratur der bliver udgivet som ikke er, og derfor kan det fungere som ganske udemærket underholdning alligevel.
Bogen er sponsoreret, men anmeldelsen er helt og aldeles mine egne ord.
