mandag den 7. oktober 2013
Weekend
Små glimt fra endnu en weekend der gik alt for hurtigt. Jeg har færdiggjort et par små strømper som lige for tiden er vældig populære at strikke til babyer. De råhvide/pudderfarvede er et par vi havde til Alberte som hun havde på hjem fra sygehuset. Men en dreng kan vel godt bære dem, ik'? ;-)
Så har vi endelig været en tur på Aros, det manglede efterhånden også bare efter over fire år med bopæl i Århus. Det endte med at blive en super hyggelig tur ikke mindst fordi de havde børneværksted hvor Alberte fik lov til at slynge honning og lave lys af bivoks.
Min mor havde bestilt lidt hæklede græskar til at pynte i hendes butik, og det fik jeg også klaret i weekenden. Jeg er ellers tit dårlig til at "masseproducere" men denne gang lykkedes det mig.
Rigtig god mandag til jer alle - og husk mine to give aways der slutter i denne uge:
En hvor du kan forkæle dine kolleger og dig selv.
Og en hvor der er dømt hygge med børnene.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg er også vildt dårlig til at masseproducere - det keder mig sådan...
SvarSletJa sådan har jeg det nemlig også, jeg vil også være ret dårlig til f.eks. at tage på marked. En af hver går jo nok ikke ;-)
SletDejlige billeder. Jeg synes det er nogle super søde græskar, har du selv fundet på opskriften?
SvarSletJa jeg har selv forsøgt mig med græskarene, men det var faktisk ganske nemt :-)
SletSå fine graskar har du en opskrift på dem?
SvarSletJeg har bare lavet dem ud fra hovedet. Starter med en magisk ring med 6 fm, og så øger jeg med 6 i hver omgang - i alt 5 gange så jeg ender med at have 36 fm. Så hækler jeg 3 omgange uden at øge, og derefter tager jeg så ind 5 gange (med 6 i hver omgang) og ender på 6 fm igen. Lader en der være en lang ende på garnet når jeg bryder det, hæfter det lille hul i ende og lader så ellers garnet danne rillerne i græskaret ved at køre nålen igennem græskaret. Det gør jeg så fem gange rundt om græskaret. Og til sidst hækler jeg en lille stilk og syr på. Mon det giver mening, og kan bruges til noget :-)
SletDet giver masse mening, mange tak.
SletDejlige billeder Marie - herhjemme er regnbuen og Aros også et yndet udflugtsmål - vores unger elsker at komme der!
SvarSletOg jeg synes bestem at lillebror kan bære begge par strømper - babyer i hjemmestrik er bare fint!!
Det kan jeg godt forstå, der er virkelig også noget både for store og små, så det er virkelig hyggeligt at komme der. Jeg tror også jeg bruger de små pudderfarvede som Alberte også havde, jeg er ikke så fokuseret på alt skal være blåt. Jeg har også lagt noget af albertes gamle tøj til side med lilla og rød.
Slet