torsdag den 12. januar 2012

Min mad-logbog

Det er ikke fordi at min blog er gået hen og blevet til en madblog, men den sidste tid har kosten herhjemme fyldt en del. Som jeg før nævnte, så fik jeg en idé til at lave og fastholde de ændringer, der var nødt til at ske, så mit helbred kunne vise sig fra en lidt bedre side. Jeg har startet min egen lille mad-logbog, hvor jeg hver aften tager billede af maden inden vi sætter tænderne i den. Det virker motiverende, man ser ligesom sin mad lidt udefra, og samtidig gemmer vi de retter, vi nu har fået, og kan nemt bladre igennem billederne for at se, hvad vi skal have igen. Måske det mest er for min egen skyld, og det virker fjollet og ligegyldigt for andre, men det er ekstra motiverende ind i mellem at dele lidt af billederne her på bloggen. Så derfor kommer der lidt billeder af den gode og nu lidt specielle kost (uden hvedemel, sukker og næsten heller ikke mælk) som vi indtager herhjemme. Hov jeg vil lige skynde mig at sige, at jeg ikke er fanatiker, frelst eller for den sags skyld allergiker, til gengæld har jeg en sygdom som udarter sig bedst, når man fjerner lidt af de gængse råvarer. Jeg ser altså ikke ned på brugen af nogle fødevarer, og heller ikke på folk der spiser dem. Altså hvis jeg selv kunne spiste jeg jo også de ting.

Et lille fif skal der også være i indlægget. Hvis man som mig synes ris og pasta (i mit tilfælde glutenfri pasta) godt kan blive lidt tørt, kan en idé være at koge lidt grøntsager let og så blende dem og ellers tilføre krydderier. Så slipper man for usund sauce, og man har et alternativ til f.eks. pesto. 

2 kommentarer:

  1. Jeg synes bestemt, det er et godt initiativ med den mad-logbog. Både for at gøre det nemmere for jer selv, men også som inspiration for os andre:) Tak for det!

    SvarSlet
  2. Sikke en dejlig kommentar, det giver jo endnu mere motivation med positiv feed back :-)

    SvarSlet