torsdag den 7. november 2013

Små forberedelser




Med termin 23. november er der ikke længe til vi bliver en mere i familien. Derfor har vi også i denne uge været ved at finde autostol og andet ned fra loftet, og vasket en del af det der skulle vaskes. Vi havde næsten intet tøj til ham i str. 50, og da Alberte brugte det i to måneder satser jeg også på at han skal starte ud i det. Så den anden dag sad jeg med Alberte og købte lidt hjem fra H&M, hun nød at være med til det, og da det kom med posten var hun stolt over at det var det tøj hun havde valgt til ham. Vi gør hvad vi kan for at hun kan være en del af det uden at det skal trækkes ned over hovedet på hende hele tiden. Jeg har også købt et par små uldne leggings fra Christina, de er dejlig varme, og jeg er stor fan af uld til børn i disse måneder. Jeg er også startet på det vel nok sidste lille strikkeprojekt til ham, en lille vest fra bogen Babystrik på pinde 3-3,5. Jeg synes den mørkegrønne farve er så skøn, men vesten er lidt kedelig at strikke, selv om det ellers er et overskueligt projekt.
Libero har været så sød at sende en testpakke til når han melder sin ankomst. En dejlig pakke der indeholder alt i babypleje som vi lige skal bruge. Ud over tingene på billedet, var der også babyolie, zinksalve og et lille tæppe. Alt sammen noget vi nok skal få stor glæde af.



Libero produkterne er sendt til mig som en testpakke, men ordene er helt mine egne.

12 kommentarer:

  1. God ide at have Alberte med til at købe tøj. Har planer om at elina skal være med til at vælge hvilken bamse lillesøster skal have :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tænker nemlig også det er godt at inddrage dem lidt, så de føler de er med i forberedelserne. Det er med at finde en god balance i processen :-) Håber det går godt med dig!

      Slet
  2. Å det er sådan en hyggelig tid, der hvor man går og bygger rede til den nye og hvor er det fantastisk fint at Alberte får lov til at være med til at vælge. Det gør det så meget mere til en familieting også for hende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er også det jeg håber, at hun ligesom føler hun er med i det. Det er nemlig en helt speciel tid, kan mærke at jeg virkelig tænker i ting jeg lige skal nå inden, og i virkeligheden kan han jo komme hvornår det skal være, spændende :-)

      Slet
  3. Åh, jeg forstår slet ikke, at Lillebror kommer lige om lidt - det bliver SÅ spændende! Og det er dejligt, at Alberte nyder at være med i processen - Karoline elskede det også, og det gør hun faktisk stadig. At være storesøster er det bedste, hun ved!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så dejligt at høre Anna, ofte hører man jo kun om hvor jaloux den første bliver og hvor hårdt det er, så det er skønt at høre hvor meget glæde de også kan have af det :-)

      Slet
  4. Jeg har termin 20. november, og jeg mangler stadig at få hentet babyautostolen fra min søster af - Men ellers er jeg helt klar...

    Farven på den lille vest er SKØN!

    Og så er jeg vildt misundelig på den liberopakke der... *suk*

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så hyggeligt med en der har termin næsten samme tid. Vi mangler også at få vuggen og kravlegården hjem, hvilket egentlig gerne snart må være. Men vi når nok det hele, ik' ;-)

      Slet
  5. Fine, fine ting:-) Og sikke jeg glæder mig til han kommer ud og viser sig !

    SvarSlet
    Svar
    1. Samme her :-) Nu vil vi snart se ham :-)

      Slet
  6. Han er en heldig lillebror! Jeg er så spændt på at høre, at han pludselig er ankommet :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig også til den dag jeg kan give jer en melding - åh det bliver en stor dag :-)

      Slet