fredag den 7. marts 2014

Lopper og lidt hæklerier




For efterhånden en del tid siden fik jeg lavet et barnevognsophæng til Bertram, jeg fandt opskrifter på dyr fra havet på pinterest (klik  ind på min pinterestprofil med hæklerier, så finder du opskrifterne - dog på engelsk), og fik dem så sat sammen til at kunne hænge. Jeg synes selv den er blevet vældig fin, og den fungerer efter hensigten, for mindstemanden kigger interesseret efter dem.
I sidste uge var jeg på en lille loppetur med min trofaste loppemakker - Alberte, hun hygger sig med at være med, og jeg synes det er sjovt at give det videre til hende. Hun fik et par gamle Disney bøger, og jeg kom bl.a. hjem med en længe ønsket mågevase og en fin gammel Halfdan Rasmussen bog. Mågestellet har en særlig plads hos mig, især fordi det minder mig om mine kære afdøde bedsteforældre. 
En enlig lappe til et kommende tæppe står på bogreolen, jeg har ikke haft tid til at gøre mere ved det, men håber snart på at komme videre med det.

Rigtig god weekend til jer der kigger forbi! Her står den på barnedåb, og det glæder jeg mig til.
 - Og husk at deltage i min Give Away neden for :-)

2 kommentarer:

  1. Rigtig fint ophæng. Jeg har ikke fået noget op i vores barnevogn endnu☺️. God barnedåb

    SvarSlet
    Svar
    1. Et forsinket tak, vi havde en dejlig dag :-) Jeg forestiller mig ellers du kunne lave noget fint til at hænge i barnevognen :-)

      Slet