Viser opslag med etiketten Et godt formål. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Et godt formål. Vis alle opslag
tirsdag den 21. januar 2014
Velsmag som våben mod fattigdom...
Der findes mange lande i verden hvor en del af befolkningen lever i fattigdom og uden arbejde og penge til at leve for. Ofte når vi i Danmark samler ind for at hjælpe disse lande, foregår det gennem store pengeindsamlinger og man ved ikke præcist hvad pengene går til. Men derfor er der bestemt behov for den slags så de forskellige hjælpeorganisationer får nogle penge at arbejde med. Men alligevel synes jeg vældig godt om andre tiltag for at hjælpe, og det er også derfor jeg gerne vil bruge et indlæg på denne gode sag. Kender du Madskolen i Bolivia? Et projekt startet i samarbejde mellem Claus Meyer og IBIS. Claus Meyers idé var at se om man med velsmag som våben kan bekæmpe fattigdom. Og jeg synes det er en fantastisk idé, for målet er nemlig at uddanne unge udsatte mennesker primært med indiansk baggrund som kokke, tjenere og iværksættere. På den måde hjælper man en masse unge til at komme videre og til at forfølge en drøm, samtidig med den originale bolivianske madkultur bliver genetableret. Madskolen hænger sammen med restauranten Gustu, og tanken var at man her kan skabe en base for udvikling gennem et nærende måltid.
Der er altså tale om et udviklingsprojekt hvor pengene går til noget helt konkret og hvor man kan følge med i projektet på sidelinien. Det er i mine ører så genialt at der både kommer fokus på en gruppe udsatte og en glemt madkultur. Og mad og et godt måltid kan bruges til mange ting, det samler folk og skaber glæde.
Synes du også det lyder som et godt projekt så kan du læse mere lige her: www.madskolenibolivia.dk.
Jeg er blevet spurgt om jeg vil skrive om projektet for at øge kendskabet til det, og det vil jeg selvfølgelig gerne. Hvem trænger ikke til hjertevarme historier i kold januarmåned :-)
tirsdag den 29. oktober 2013
Lys i mørket
Kunne du tænke dig at skabe fokus omkring et godt formål, der kan være med til at tænde lys i Afrika? - Svaret var selvfølgelig ja. I Uganda har 80 % af befolkningen ikke strøm, det betyder også at når det er mørkt er det virkelig mørkt. Befolkningen har brugt giftige petroleumslamper, men det vil Energinord nu være med til at gøre noget ved. Ved salg af solcellelampen Little Sun er de med til at give befolkningen alternative muligheder når det gælder belysning. Når du køber en Little Sun solcellelampe, køber du reelt også en til en familie i Uganda.
I går da stormen rasede slukkede vi lyset inden Albertes sengetid og tændte Little Sun lampen. Den giver virkelig meget lys, så ud over at man støtter en god sag, får man også en meget anvendelig lampe til campingturen eller til en tur på loftet i mørket. I Danmark er det jo kun i den slags situationer vi får brug for en lygte, normalt er vi jo så priviligeret at kunne tænde alt det lys vi vil uden at tænke videre over det. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i hvordan det må være at sidde i mørke hver aften.
Du kan læse mere om projektet her: www.lysiafrika.dk
Og læg så mærke til det sidste billede af Alberte, hun ser da nærmest lidt Halloween-uhyggelig-ud i mørket.
Abonner på:
Opslag (Atom)