tirsdag den 17. februar 2015

Strik




I december fik jeg strikket et par shorts/knæbukser til Bertram. Jeg synes det er så fint til små drenge med strikkede shorts og strømpebukser, så det måtte han have, og de er da efterhånden også godt brugt som man kan se på fnullerne. Ellers er det blevet til en vest også til Bertram, strikket i uld/bomuld. Alt hvad jeg strikker til ham skal strikkes i størrelse 2 år, selv om han først bliver det til november. Jeg synes de små størrelser var meget hurtigt ovre desværre (læs de var lidt hurtigere at strikke når man ofte strikker på pind 3).

Nu er jeg så i gang med en grøn bella cardigan til Alberte i str 6 år (hun bliver også alt for hurtig stor), og så endnu en vest til Bertram, og opskriften jeg strikker efter her, er faktisk en af min mors designs (du kan se den færdige vest lige her). 

mandag den 9. februar 2015

Stilhed






Bloggen har været mere eller mindre helt stille siden november, lysten til at kigge forbi har ikke været der, og mit fokus har været på børnene og på mit hoved, som fortsat har problemer efter mit meningitis forløb. Egentlig er der ikke så meget forandret, men nu følte jeg alligevel at det var tid til at kigge her ind og sige et lille pip.

Billederne er et mix fra de sidste måneder. Billeder med jul skal jeg skåne jer for her i februar, nu er det hellere lidt forår vi trænger til.

Jeg har vendt og drejet om bloggen skulle overleve, eller om det var tid til at lukke den ned. Jeg lader den stå endnu og ser tiden an, og kigger ind når det passer. 

Rigtig god mandag - og vinterferie til dem der har det :-)

mandag den 2. februar 2015

Vinderen af en L'Oréal pakke

Lettere forsinket pga. en halsbetændelse har jeg fundet en vinder af den lækre pakke med en masse skønt til håret.

Tak fordi I alle havde lyst til at lege med! Den heldige blev kommentar nr. 1, Heidi, jeg sender en mail til dig, så du kan få din skønne præmie.

Fortsat god dag til alle :-)