Viser opslag med etiketten Keramik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Keramik. Vis alle opslag
søndag den 23. marts 2014
På besøg hos Kähler
Jeg har igen været på besøg hos Kähler Villa Dining for at se på nyheder, helt bestemt forårsnyheder. Nu er det anden gang jeg er på besøg i villaen, og hver gang bliver jeg altså taget med storm af det sted, ligesom Kähler butikken inde i M.P. Bruuns gade er det så gennemført et Kähler univers, at det ikke kan andet end at inspirere.
Denne gang er der også flere af nyhederne, som jeg allerede er fan af. Ursula serien (billede to) som de relancerer er så fin både i farver og form, og jeg er så heldig at der allerede nu står en fin gul kande her hjemme. Den er også funktionel hvilket er ret vigtigt, og jeg tror også jeg kommer til at ønske mig mere fra den serie. En anden nyhed som jeg også synes er spændende er Baristo, hvor man kan brygge en enkelt kop kaffe ned i koppen, du kan se det på billede fire og fem. Jeg tror oven i købet at det for en gang skyld også er noget for min kæreste.
De sidste par billeder er blot lidt stemningsbilleder fra selve villaen. Jeg ønsker mig i den grad en mad og drikke oplevelse hos dem engang.
tirsdag den 1. oktober 2013
En eftermiddag i smukke omgivelser
Som nævnt i mit indlæg i går var jeg inviteret til nogle hyggelige timer hos Kähler Villa Dining i går sammen med en række andre bloggere. Vi havde muligheden for at se efterårsnyhederne fra Kähler og der er mange fine. Mange er vild med Bellino lågkrukkerne, men jeg er faktisk endnu mere vild med Cono lågkrukkerne. Jeg kan godt lide det brune og lidt kantede look som de har. Mano serien som er en af de store succeser fra Kähler kommer i tre nye farver, som virkelig gør sig godt til efteråret og vinteren. Ud over at se de fine Kähler ting, fik vi også skøn forplejning med søde lækkerier. Jeanette List Amstrup som er designeren bag Mano holdte et lille oplæg om hendes designproces bag serien, bl.a. om brugen af balloner til at skabe formene. Vi sluttede eftermiddagen af med en rundvisning rundt i villaen, og jeg er helt sikker på det ikke er sidste gang jeg kommer der. Kähler Villa Dining er et sted med masse af sjæl og omgivelserne er så gennemførte at man føler sig godt tilpas med det samme. Man spiser og drikker i tre timer (5 retter og vinbar) for 599 kr. En dejlig gourmetoplevelse jeg godt gad at få med kæresten på et tidspunkt.
Med hjem fik vi nogle af nyhederne - og jeg var heldig at netop den Cono lågkrukke jeg synes er en af efterårets hits var en af dem. Samtidig blev min lille Mano samling udvidet med en skål og kop i den nye blommefarve.
onsdag den 28. august 2013
En lille perle...
I sommerferien havde vi en impulsiv tur med overnatning hos min moster og onkel på sydfyn. De bor i lidt af en perle, hvor stemningen er så hyggelig og skøn både ude og inde. De har en drøm af en have og urtehave, og inden for oser der er stemning med fine loppefund og solid dansk design. Begge er uddannet keramikere og min onkel har det som hans levevej. Jeg har før nævnt ham, men han er så dygtig og tåler altså at blive nævnt igen. Med hjem fra vores lille ferie fik jeg nemlig en gave. Den fineste termoskål som er så smuk i designet og som virkelig holder maden varm. Den har en fin og enkel form med en lille fod som giver den lidt ekstra. Det er lækkert med noget keramik i hjemmet, som ikke hører under samlebåndskategorien. Og at kigge ind i deres værksted på Fyn, hvor idéer og forme bliver til, er vildt inspirerende. Du kan læse lidt mere om min onkel lige her. Og ellers kan du også finde ham og hans keramik her hos Kähler.
onsdag den 7. august 2013
This and that
Det er sjældent jeg finder fine lopper, men jeg er nu heller ikke så ofte af sted, og tit er det bare forbi brugtvareterminalen i Viby og der kan man ikke for alvor gøre et røverkøb efter min mening fordi de ved hvad tingene skal koste. Men engang imellem kommer jeg også forbi de små genbrugsbutikker, og der fandt jeg forleden en 'potte-lotte', et fint pottehoved som vist er af østtysk oprindelse (tror jeg), jeg fik den til en flad femmer og synes hun er så fin med lidt grøn hår.
Alberte leger med Cirkus Summarum merchandise, i søndags var vi nemlig af sted for at se det på Tangkrogen, og det var et kæmpe hit, både for store og små. Hvis ellers de fortsætter med det næste år, håber jeg vi kommer af sted igen.
Hvis du mangler stof til kommende syprojekter og ikke vil give en formue for det, kan jeg anbefale at køre forbi Stof & Stil. Jeg var der i går, det var ikke meget jeg købte men der var virkelig meget fint. Det fine jersey med tigere er jeg helt vild med, men ellers havde de også mange fine sort/hvide grafiske stoffer.
Det sidste lille billede viser et lille køb jeg gjorde i Skagen. Skålen har intet med Skagen at gøre som sådan, den er bare fra House Doctor, men jeg elsker mønstret på den, og butikken jeg var forbi, Hesselholt, var fyldt med lækre sager.
Etiketter:
Ferie,
Hjemme hos mig,
indkøb,
Keramik,
lopper,
lækre sager,
Stof
lørdag den 2. marts 2013
Foråret blev skudt i gang i går, og det på fornemmeste vis. Med solskin og forårsmad. Vasen med forårsgrene har jeg fået i gave for nogle uger siden af Gitte. Jeg forsøgte mig med hjemmelavet blinis efter denne opskrift (dog uden spinat og i stedet med purløg i, og lidt andet mel). Det kan varmt anbefales.
Dagen sluttede af med den smukkeste himmel med en vældig flytrafik.
Etiketter:
Gaver,
Hjemme hos mig,
Hverdagsliv,
Hygge,
Keramik,
Mad,
Madopskrifter,
Årstiderne
søndag den 10. februar 2013
Endnu en skøn dag
Så kommer der endnu et indlæg om et skønt arrangement. Denne gang var det Kähler der havde inviteret til bloggerarrangement først i deres Coffee Station på M.P. Bruunsgade i Århus, og efterfølgende i deres flagshipstore på den anden side af gaden. Jeg havde ikke besøgt deres Coffee Station før, men det var en virkelig positiv oplevelse, og jeg kan med sikkerhed sige det ikke er sidste gang jeg kommer forbi. Faktisk serverede de den bedste kaffe jeg længe har fået, og så fik jeg endelig mulighed for at smage en macaron, og den var lækker. Deres barista Anders var med til at gøre oplevelsen levende og han var meget kompetent ud i kaffebrygningen.
Efterfølgende var vi forbi deres flagshipstore, som jeg har besøgt før, og klart er mit foretrukne sted at købe Kähler produkter. Butikken i sig selv er en oplevelse, med tre rum med hver deres indretning ud i et, som skaber en helt speciel stemning. Samtidig er det lækkert at alle de fine designs fra Kähler er samlet et sted, så helhedsoplevelsen er komplet. Med os hjem fik vi en lille gave, heriblandt et mano krus i rød og en macaron som jeg har nydt her til formiddag.
Hvis du en dag kommer forbi Århus, så kig forbi M.P. Bruunsgade, og oplev stemningen omkring Kähler Coffee Station, deres flagshipstore og deres spisesalon.
I aften kommer det igen til at handle om Kähler - for der skal jeg have fundet den heldige vinder af min give away :-)
Etiketter:
anbefalinger,
Andre bloggere,
Godter,
Hygge,
inspiration,
Keramik
mandag den 1. oktober 2012
Nyt keramik fra min onkel
Jeg har før nævnt min onkel, Søren Thygesen, som er keramiker og bl.a. har designet ting for Kähler (f.eks. stegesoen og skålene oven over). Nu har han designet en ny serie, som han producerer i eget navn. Tekanden og drikkebægerne med termofunktion, som ses øverst, ud over det har han også lavet skåle til. Jeg er vild med designet, og jeg har set en af skålene, og de bliver så fine og enkle med den lille fod.
Hvad er din mening om designet?
lørdag den 21. januar 2012
Gaver der blev byttet
Disse to fra Anne Black er flyttet ind hjemme hos os. Den høje kan også vendes og bruges som vase. Der var en julegave der skulle byttes, og pengene kunne vi få udbetalt, så jeg fik lidt af dem og tog en tur forbi Illums Bolighus ude i Tilst. Åh elsker altså bare det sted.
fredag den 20. januar 2012
I proudly present...
... Min familie...
Ja hvorfor skal I nu præsenteres for dem, og hvorfor gør jeg et stort nummer ud af det. Jo ser I, der hviler et vist kreativt pres på én med sådan en familie, men jeg er nu stadig stolte af dem (og det er jeg selvfølgelig også af dem der ikke bliver nævnt her). Men here goes...
Min kære søster er uddannet glaspuster fra Glas- & Keramikskolen på Bornholm. Hun har bl.a. designet og lavet denne fine skål, som hun har foræret mig.
Min mor har jeg jo efterhånden nævnt flere gange, hun er butiksindehaver men også strikkedesigner og laver workshops.
Ja hvorfor skal I nu præsenteres for dem, og hvorfor gør jeg et stort nummer ud af det. Jo ser I, der hviler et vist kreativt pres på én med sådan en familie, men jeg er nu stadig stolte af dem (og det er jeg selvfølgelig også af dem der ikke bliver nævnt her). Men here goes...
Min kære søster er uddannet glaspuster fra Glas- & Keramikskolen på Bornholm. Hun har bl.a. designet og lavet denne fine skål, som hun har foræret mig.
Min moster er keramiker og uddannet på designskolen i Kolding. Hun dekorerer med f.eks. sorte blommer, men laver også de fineste ting med blomsterdekorationer.
Min onkel er også keramiker og uddannet på designskolen i Kolding. Han er bl.a designer for Kähler, så der er nok flere af jer der kender hans designs. Nogle af dem er de her.
Og nåh ja så får I da også lige min mors fætter (selv om det selvfølgelig er lidt langt ude)... Ham kender I nok også...
Se så er der da noget at leve op til... Men det er vældig inspirerende med en familie, hvor flere arbejder med noget kreativt.
lørdag den 31. december 2011
Status pt
Status pt er at de kreative projekter ligger stille og at der i stedet perspektiveres over min situation, året der gik og over året der kommer. Sådan plejer det gerne at være for mig omkring nytår. Det giver mig altid en anledning til at tænke tingene igennem, selv om det måske er en smule kliché. Om lidt tager vi i sommerhus og fejre nytåret med min bror, svigerinde og lille nevø. Dejligt afslappende. Jeg vil ønske alle et rigtig godt nytår, jeg håber I kommer godt ind i det nye år. Jeg glæder mig til at blogge videre i det nye år, og se hvilken rejse det bringer mig på.
Men intet indlæg uden et lille billede. Jeg vil lige vise jer det fine keramik fra Per Bo (Vores ligger under navnet Nr. 1, på hjemmesiden). Kanden har vi haft i nogle år, men her i julen er skålen kommet til som gave. Desværre tror jeg at Per Bo lukker sin butik ned på Christianshavn, men han satser vist videre på at sælge engros.
Godt nytår til alle!
Abonner på:
Opslag (Atom)