fredag den 23. oktober 2015

Oktoberhits








Masse af græskar, fine ture i naturen, kastanjedyr, lyng, kreasysler og ikke mindst en ny god bog. Det er dejlige ting som vi har puttet ind i oktober indtil videre. Jeg synes det er en fantastisk måned med mange muligheder for hygge. Naturen har så meget at byde på og det er bare med at benytte sig af det. 
Jeg har strikket luffer af restegarn, garn som jeg har en del af efter jeg har strikket en del huer den sidste tid. Jeg må snart lave et indlæg med de ting der er kommet af pindene de sidste måneder.
Bogen er efterfølgeren til Mig før dig af samme forfatter, og jeg har glædet mig til at læse Efter dig, og hører hvad der ville ske med Lou.

Ud over de gode ting, har det også været en måned med første omgang efterårsvirus, en af de grumme, der ikke helt har ville slippe, men nu skulle vi (7,9,13) være raske igen. Godt vi har haft et hjemmelægesæt til at blive undersøgt med - husk at du også kan vinde det fine Fisher-Price lægesæt ved at lægge en kommentar under forrigende indlæg (sponsoreret).

2 kommentarer:

  1. "Efter dig" har jeg også tilgode endnu - håber efteråret giver mig den mulighed ;o)

    Er vanterne Freestyle - eller har du en opskrift?

    Håber I har haft jeres andel af sygdom nu :o(

    SvarSlet
  2. Tak Pia :-)
    Vanterne er fra en opskrift fra Sandnes garn, de er super nemme at strikke. Næste gang vil jeg dog i stedet strikke rib i kanten så de sidder lidt mere til armen.

    SvarSlet