tirsdag den 14. oktober 2014

Moesgård Museum





Området omkring Moesgård har vi brugt rigtig meget lige siden vi flyttede her til Århus. Og derfor har vi også fulgt lidt med i byggeriet af det nye museum, og glædet os en lille smule til at se det færdige resultat. I lørdags åbnede det så, og i dag måtte jeg trodse mit knap så velfungerende hoved for at komme ud og se det. Jeg synes byggeriet er flot og det er genialt når man har børn med at man kan udforske hele taget. Indenfor satte det lidt en begrænsning at vi havde klapvogn med pga lidt smalle gange og alle de andre besøgende. Udstillingen om Danmark i oldtiden var spændende, og gav anledning til mange spørgsmål fra den 4 årig - f.eks. var ham Grauballemanden lidt mærkelig, og hvorfor lå han der nede i et hul i gulvet hvis han er død. Og hvorfor havde man puttet gammelt hår i bur... Jo jo man oplever ligesom påny når man har mindre størrelser med. Mindstemand forstod jo ingenting, så han havde mest travlt med at charme og lave fis med folk.

Jeg kan varmt anbefale at besøge det nye museum, bygningen i sig selv er ret spændende - og den kan man jo opleve uden at betale entré. Og så kan man jo altid gå på opdagelse i omgivelser omkring, f.eks. er det historiske stirute rundt i skoven også en rigtig fin tur.

4 kommentarer:

  1. Det ser smukt ud. Jeg glæder mig også til første besøg derude i det nye.
    /tina

    SvarSlet
  2. Det ser bare så flot ud og jeg glæder mig også til at se det. På mit arbejde har vi bl.a. Været med til at opsætte og trygge en del skilte mm. dertil, så det bliver lidt skægt at se hvordan det ser ud i praksis.

    SvarSlet
  3. Flotte billeder. Det vil jeg også se.

    SvarSlet
  4. Tak for billeder og beskrivelse. Jeg glæder mig rigtigt meget til at komme ud og se det men orker ikke rigtigt her i efterårsferien hvor det er nyt. Har lidt på fornemmelsen at det må være fuldstændigt overrendt og venter derfor et par uger (og håber så på jeg stadigt synes det er vigtigt at flyve og fare ud og se på ting når vi ikke længere har vores udvekslingsstuderende boende).

    Hvor må det være dejligt at bo så tæt på det skønne område. Jeg er selv kommet der meget da jeg læste i Århus.

    SvarSlet