torsdag den 3. oktober 2013
Surprise Babyshower
Tirsdag aften havde jeg inviteret til kreahygge hos mig for en flok piger jeg før har nævnt, nogen jeg har mødt gennem bloggen for 1,5 år siden. Hvad jeg ikke vidste var at de havde lavet en stor og skøn overraskelse til mig. De var gået all in på det amerikanske babyshower koncept og stod med balloner, pynt, kager og gaver da jeg åbnede døren for dem. Jeg blev så paf og vældig rørt over at de havde tænkt på mig på den måde, og det varmede så utrolig meget. Så piger af hjertet tak :-)
De fine gaver var mere eller mindre alle hjemmegjorte, arvet eller loppefund, og på den måde ramte de virkelig plet, og alle tingene betyder allerede rigtig meget.
Fine hæklede ting fra Anna. En stork til at hænge i loftet, en super fin ranke i papir og et lille hjerte fra Anne-Sophie. Den sødeste hund i fint stof fra Gitte. Et par små fine bukser fra Christina. Endnu et par fine bukser fra Marianne. Og fint legetøj med små biler fra Tanja.
Billederne af pynt og kage er iøvrigt af resterne dagen efter, tirsdag var jeg alt for rørt til at få taget billeder ;-)
Etiketter:
Andre bloggere,
Barsel,
Børn,
Gaver,
hjemmelavede gaver,
Hygge
onsdag den 2. oktober 2013
"I fortjener lidt ekstra" - give away
Ofte er en give away jo med noget man kan vinde til sig selv, men denne gang er det ikke bare én selv man kan glæde men også ens arbejdsplads. Og meget mere end en omgang rugbrødssnacks skal der altså ikke til før folk føler sig værdsat, og hvor er det bare fedt.
Du har nu muligheden for at vinde rugbrødssnacks til din arbejdsplads/afdeling (dog max. 500 poser). Alt du skal gøre er at skrive en kommentar til dette indlæg med antallet af kolleger der skal overraskes. Den heldige vinder vil modtage snacks på arbejdspladsen i midten af november.
Jeg trækker en vinder om en uge - d. 9 oktober.
byMIMA.dk Give Away - en vinder
Først og fremmest vil jeg sige tak til alle jer der havde lyst til at lege med. Og tak til byMIMA.dk som har sponsoreret den fine præmie.
Jeg har fundet en heldig vinder af et par øreringe med hjælp fra findenvinder.dk, og den heldige blev Mai. Jeg sender dig en mail, så du kan få sendt din fine præmie.
Og så håber jeg I kigger forbi i aften igen hvor jeg skyder gang i endnu en give away - denne gang en hvor det er andre man kan få lov at glæde - og det er nu heller ikke så tosset endda.
Fortsat god dag :-)
Jeg har fundet en heldig vinder af et par øreringe med hjælp fra findenvinder.dk, og den heldige blev Mai. Jeg sender dig en mail, så du kan få sendt din fine præmie.
Og så håber jeg I kigger forbi i aften igen hvor jeg skyder gang i endnu en give away - denne gang en hvor det er andre man kan få lov at glæde - og det er nu heller ikke så tosset endda.
Fortsat god dag :-)
tirsdag den 1. oktober 2013
En eftermiddag i smukke omgivelser
Som nævnt i mit indlæg i går var jeg inviteret til nogle hyggelige timer hos Kähler Villa Dining i går sammen med en række andre bloggere. Vi havde muligheden for at se efterårsnyhederne fra Kähler og der er mange fine. Mange er vild med Bellino lågkrukkerne, men jeg er faktisk endnu mere vild med Cono lågkrukkerne. Jeg kan godt lide det brune og lidt kantede look som de har. Mano serien som er en af de store succeser fra Kähler kommer i tre nye farver, som virkelig gør sig godt til efteråret og vinteren. Ud over at se de fine Kähler ting, fik vi også skøn forplejning med søde lækkerier. Jeanette List Amstrup som er designeren bag Mano holdte et lille oplæg om hendes designproces bag serien, bl.a. om brugen af balloner til at skabe formene. Vi sluttede eftermiddagen af med en rundvisning rundt i villaen, og jeg er helt sikker på det ikke er sidste gang jeg kommer der. Kähler Villa Dining er et sted med masse af sjæl og omgivelserne er så gennemførte at man føler sig godt tilpas med det samme. Man spiser og drikker i tre timer (5 retter og vinbar) for 599 kr. En dejlig gourmetoplevelse jeg godt gad at få med kæresten på et tidspunkt.
Med hjem fik vi nogle af nyhederne - og jeg var heldig at netop den Cono lågkrukke jeg synes er en af efterårets hits var en af dem. Samtidig blev min lille Mano samling udvidet med en skål og kop i den nye blommefarve.
mandag den 30. september 2013
Efterår - farver og natur... og en give away reminder
Efter nogle rigtige hårde dage med lidt for meget sygdom, har vi haft en stille weekend, hvor der har været tid til ro og hygge. Jeg havde en stor træng til at komme ud og få lidt luft i hovedet, efterårssolen og vinden er skøn og frisk og virker helbredende i sig selv. Hvis man så oven i købet kan indtage noget af efterårsnaturen så tror jeg man er godt på vej igen til at komme oven på. Lækre brombær fra skoven, fin eftersårspynt og en god og fyldig hokkaidosuppe - det er godt, og farverne er skønne. Inden længe bliver skoven helt gylden og det er i min verden ligeså smukt som når alt springer ud og er lysegrønt om foråret.
Meget apropos efteråret så er jeg i aften inviteret forbi Kähler for at se deres fine efterårsnyheder, jeg glæder mig rigtig meget, og har allerede fundet nogle favoritter på deres hjemmeside. Men mere om det i morgen.
Jeg vil også lige komme med en reminder om min give away, som slutter i morgen. Skynd jer at klikke ind her og kaste et lod i puljen om et par fine øreringe.
onsdag den 25. september 2013
Simpelt men hyggeligt
Jeg har strikket en del den sidste tid, og hæklenålene bliver ikke brugt så meget. Men i weekenden fik jeg lyst til at hækle små "bare fordi" ting. Jeg fik lavet en større edderkop til Alberte (den første jeg lavede, kan du også se her), et par små græskar og en rangle.
Engang i mellem kan det være meget hyggeligt at sidde med de små projekter. Du kan finde DIY på edderkopperne her, på fine rangler her (min er dog lavet ud fra hovedet) og græskarene har jeg freestylet men der findes flere DIY på dem rundt omkring.
Næste lille projekt jeg skal prøve er disse kogler, synes de er fine som efterårspynt.
søndag den 22. september 2013
GIVE AWAY i samarbejde med byMIMA.dk
Det er med stor glæde jeg kan starte denne fine Give Away i samarbejde med byMIMA.dk. byMIMA.dk laver lækre håndlavede porcelænssmykker og mange andre fine ting i porcelæn. Jeg kan anbefale at kigge forbi deres facebookside, hvor du kan se flere af deres fine produkter. - Og hvis du er på instagram kan du også følge dem på @bymimadk eller se flere af deres fine ting under hashtagget #bymima.
Jeg er helt vild med deres fine porcelænscreoler og den pudderfarvede kan jeg slet ikke stå for. Og endnu et plus er at de er super nemme at tage af og på.
Du har nu muligheden for at vinde et par øreringe fra byMIMA.dk, det eneste du skal gøre er at skrive en kommentar til dette indlæg, hvor du samtidig skriver hvilke øreringe du er særlig vild med - klik ind forbi deres facebookside og se hvilken farve og facon der er din favorit.
Jeg trækker en heldig vinder d. 1. oktober :-)
Du er velkommen til at låne det øverste billede, og reklamere for give away'en, det giver ikke ekstra lodder men god karma ;-)
torsdag den 19. september 2013
Hverdage
Tiden går stærkt. Alberte øver og øver i at skrive - eller lave lektier som hun siger. Når jeg ikke ellers har hende hjemme på fridag, har jeg masse af tid til at rode med alverdens idéer - og alt den fritid tillader også at det ikke er alle idéer der lige lykkes med det samme.
Men i det mindste har vi nu endelig fået et ur på væggen, som vi længe har manglet, så nu kan vi da holde øje med alt den tid som flyver af sted ;-) Uret er iøvrigt købt hos Idémøbler til 157 kr. - og jeg synes det er helt fint og enkelt bl.a. med trærammen.
Abonner på:
Opslag (Atom)
